| Kædesmøring : Scottoiler | |
| Anmelder | Anmeldelse |
|---|---|
|
Snorre Krogh Biehe Skrevet 09-03-2002
| Jeg købte en Scotoiler i foråret 2000 sammen med min nye Thunderace, der jo ikke havde centralstøtteben. Først til konklusionen: 35.000 km på samme kæde uden synligt slid på en 145 hestes cykel må være godt nok til at forsvare udgiften på ca. 800 til Scotoiler'en. Samtidig er det jo meget nemmere at kontrollere oliestanden i beholderen end at komme til indersiden af kæden med en spray. Et nyt kædekit til min cykel koster i omegnen af kr. 2000 i Danmark, så besparelsen er hurtigt i hus. Resultatet er klart til fem stjerner - forklaringen på fradraget kommer her: Montage: Det kan kræve lidt overvejelse at montere Scotoiler'en hensigtsmæssigt. Jeg vil tilråde, at man får så kort slange som muligt, dvs. monter beholderen så langt fremme mod bagsvingerens leje som muligt. Kortere afstand mellem beholder og udløb giver mere forudsigelig olieydelse. Jeg brugte i første omgang de medfølgende fittings og superlim til plasticslangen, for at kunne montere dene på bagssvingerens underside. Resultat - tabt slange tre gange på fire uger. Løsningen blev et stykke kobberrør med udvendig diameter på 3 mm og indvendig på 1 mm, der blev skruet fast på bagsvingerens underside. Røret erstattede både plasticslangen og drypstudsen. Nu er der kun ca. 25 cm plasticslange fra beholderen til der, hvor kobberrøret starter ved bagsvingerlejet. Det fungerer upåklageligt, og røret er fleksibelt og kan justeres sammen med kæden, samtidig med, at det er stift nok til, at der altid dryppes det rigtige sted. Der ryger en stjerne på dette bøvl. Valg af olie: En halv liter Scotoil koster kr. 125 hos Jørgen Aagesen. Hos Louis, M&P osv. er prisen under det halve, så hvis man alligevel skal have noget der, bør man bestille med i samme omgang. Jeg har også kørt ca. 10.000 km med alm motorolie uden problemer. Der skal bare skrues lidt højere op, da olien er tykkere end Scotoil. Kæden tager i hvert fald ikke skade. De miljøbevidste kan jo bruge vegetabilsk 2-taktsolie i stedet for motorolie - det bliver i alle tilfælde billigere end Scotoil fra Ågersen. Samlet bedømmelse: Fire stjerner |
|
René Honoré Skrevet 25-08-2001
| Jeg er 52 og har kørt mc siden jeg var 18. Jeg har kørt en del i England og stiftede her bekendtskab med Scottoileren for en del år siden. Den findes i 2 modeller, en der styres af vacuum fra indsugning og en hvor olien bare "løber" til. Hvis man selv vil montere følger der en masse fittings med og det kan godt lade sig gøre hvis man er lidt fiks på fingrene. Scottoileren er utrolig effektiv og let at betjene. Kæderne holder 3-4 gange længere end normalt. Jeg kunne ikke drømme om at undvære Scottoileren, den gør livet meget lettere i hverdagen.Mine kommende mcer skal også have monteret en, dog ikke hvis jeg køber en kardancykel. Eneste minus: Olien er relativt dyr, ca. 130 pr. 1/2 lit. (prøv savolie??) |
|
Jan Jensen Skrevet 13-08-2001
| Jeg havde forsværget at jeg i min høje alder (42) gad smøre kæder mere. Men da den nye maskine (TDM) jo havde kæde var der ingen vej udenom! Da TDM´en endvidere ikke har central-støtte fik jeg tusket mig til en Scottoiler inkluderet i købet af maskinen til en fornuftig pris. Og den virker! Man indstiller pumpen efter vejret (mere i regn) og temperementet og glemmer alt. Maskinen har nu kørt 6000 km, og endnu har jeg ikke stillet kæde, der er ikke behov! Naturligvis kan den svine lidt på bagfælgen (olien er noget sejt kædesavs-agtigt stads), hvis man har stillet den lidt højt, men ingenting i forhold til diverse kæde-spray´er. Og man behøver aldrig at tænke på at smøre eller have dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Eneste lille minus er at det er lidt svært at gemme slangen til kædehjulet, den ser lidt dum ud at have hængende. Men alt ialt klart det bedste tilbehør jeg har givet min MC! |
Karaktergennemsnittet er på 4,7 point.
| Elendigt produkt |
![]()
| Dårligt produkt |
![]() ![]()
| Rimeligt produkt |
![]() ![]() ![]()
| Godt produkt |
![]() ![]() ![]() ![]()
| Særdeles godt produkt |
| -- Copyright DMCN.DK -- |