Nyhedsgruppe hjælp

Hjælp til at komme i gang

På denne side kan du finde hjælp til opsætning af din nyhedslæser,  samt gode råd til hvordan man bruger Usenet, som denne del af Internettet hedder.

Hvad er en nyhedsgruppe

En nyhedsgruppe (NG) kan betragtes som en offentlig postkasse, som alle kan læse og sende indlæg til. Grupperne er opdelt hierarkisk efter emne. Generel information om Usenet og brugen heraf kan findes på www.usenet.dk
Hvis du vil se fundatsen for dk.fritid.motorcykel findes den her (nyt vindue)

MC nyhedgrupperne

På den danske del af Usenet findes 3 grupper specielt for motorcykler :
dk.fritid.motorcykel er gruppen for generel MC-snak. Her diskuteres alt fra tekniske problemer og udstyr til touring og ølmærker.
dk.marked.privat.motorcykel er gruppen for køb, salg og bytte af MC og udstyr.
dk.marked.privat.motorcykel.stumpemarked er gruppen for køb, salg og bytte af reservedele til MC.

Skal du sende billeder af din MC eller lignende foregår det i denne gruppe. 
dk.binaer.motor er gruppen for billeder og lydfiler der har med transportmidler at gøre, herunder MC.

Opsætning af nyhedslæser

Før du går videre skal du først kende navnet på din news-server - det kan du få oplyst hos din internetudbyder. Du kan også prøve at gætte dig frem: Er din e-mail adresse Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hedder din news-server højst sandsynligt news.udbyder.dk eller newsserver.udbyder.dk Prøv dig frem ! Er du koblet op via arbejdet, er det ikke lige så let at gætte - du må derfor spørge din netværksadministrator til råds. Der er hjælp til opsætning af nyhedslæser på DMCN nyhedsgruppehjælp eller på www.usenet.dk.

Tips & gode råd

 

  • Det lyder måske trivielt. Men husk nu, at køb, salg og bytte kun hører hjemme i dk.marked.privat.motorcykel eller dk.marked.motorcykel.stumpemarked- ikke i dk.fritid.motorcykel.
  • Cross-posting er et godt dansk ord for at sende det samme indlæg til mere end én gruppe. Hvis man endeligt finder cross-posting nødvendig, er her den korrekte måde at gøre det på. 1) Angiv samtlige grupper, som du ønsker at sende til, i Newsgroups-feltet. 2) Sæt Followup To (FUT) til den nyhedsgruppe, hvor evt. svar hører hjemme. FUT feltet bringes frem, når indlægget skrives, ved i Outlook Express at vælge [All Headers] - fra menuen [View]. Husk dog, at cross-posting ikke altid er lige populært - især ikke hvis indlægget falder udenfor modtagergruppens emneområde.
  • Billeder og andre såkaldte binære filer hører ikke til i dk.fritid.motorcykel. Er du så glad for din cykel, at du bare må vise den frem, eller ønsker du, at en evt. køber skal kunne se den i forbindelse med salg, har du tre muligheder: Sætte billedet på en web-side, sende det med en e-mail til den interesserede eller poste det på NG'en dk.binaer.motor. Altså ingen billeder i MC-nyhedsgrupperne !
  • Citatteknik. Når der svares på et indlæg i NG'en skal der svares under spørgsmålet og det som man ikke svare på klippes væk. Se evt. citatteknik på www.usenet.dk .
  • Hvis du har brug for at se nogle gamle indlæg kan du finde dem på www.google.dk under grupper. Her er der indlæg der er flere år gamle.
  • Emner der berøre EU45 knallert hører ikke hjemme i dk.fritid.motorcykel, men i gruppen dk.fritid.knallert

Kommentarer, forslag og step-by-step guider til konkrete newsreadere, sendes til Martin Poll, via kontakt formularen.

DMCN sponsor

S-tech er den venlige DMCN sponsor der gør det muligt for DMCN at leve

Login Form

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør