Hjælp til at komme i gang

På denne side kan du finde hjælp til opsætning af din nyhedslæser,  samt gode råd til hvordan man bruger Usenet, som denne del af Internettet hedder.

Hvad er en nyhedsgruppe

En nyhedsgruppe (NG) kan betragtes som en offentlig postkasse, som alle kan læse og sende indlæg til. Grupperne er opdelt hierarkisk efter emne. Generel information om Usenet og brugen heraf kan findes på www.usenet.dk
Hvis du vil se fundatsen for dk.fritid.motorcykel findes den her (nyt vindue)

MC nyhedgrupperne

På den danske del af Usenet findes 3 grupper specielt for motorcykler :
dk.fritid.motorcykel er gruppen for generel MC-snak. Her diskuteres alt fra tekniske problemer og udstyr til touring og ølmærker.
dk.marked.privat.motorcykel er gruppen for køb, salg og bytte af MC og udstyr.
dk.marked.privat.motorcykel.stumpemarked er gruppen for køb, salg og bytte af reservedele til MC.

Skal du sende billeder af din MC eller lignende foregår det i denne gruppe. 
dk.binaer.motor er gruppen for billeder og lydfiler der har med transportmidler at gøre, herunder MC.

Opsætning af nyhedslæser

Før du går videre skal du først kende navnet på din news-server - det kan du få oplyst hos din internetudbyder. Du kan også prøve at gætte dig frem: Er din e-mail adresse dig@udbyder.dk, hedder din news-server højst sandsynligt news.udbyder.dk eller newsserver.udbyder.dk Prøv dig frem ! Er du koblet op via arbejdet, er det ikke lige så let at gætte - du må derfor spørge din netværksadministrator til råds. Der er hjælp til opsætning af nyhedslæser på DMCN nyhedsgruppehjælp eller på www.usenet.dk.

Tips & gode råd

Kommentarer, forslag og step-by-step guider til konkrete newsreadere, sendes til: Martin Poll.