Nyt DMCN

Det gamle DMCNVi er stolte af at vi hermed kan fremvise det nye DMCN, som er en kæmpe opdatering af sitet. DMCN kører nu på en helt ny motor, baseret på open source, hvilket jo fint matcher den frivillige tankegang bag DMCN, hvor alle redaktørerne er frivillige. Det er mange nyheder, og det er blevet nemmere at finde de ting man skal bruge. Vi skal nok afholde os fra en lang opremsning af forbedringerne, men blot opfordre til at man klikker lidt rundt, og bliver fortrolig med sitet.

Vi har grundlæggende ønsket at bevare DMCN som et seriøst MC site. Derfor har vi ikke indført nye, vilde, poppede features. Vi har dog en liste med nice-to-have features, som vi løbende vil skæve til...


Medlemskonti

På det gamle site fik man tildelt et medlemsnummer når man registrerede sig. Sådan er det - heldigvis - ikke mere. Når man registrerer sig på dette nye site, kan man frit vælge et brugernavn og password. Brugernavnet bruges ikke kun til login, men er også synligt forskellige steder på sitet, f.eks. i forumet. 

De gamle medlemskonti, hvor man "er et nummer", er ikke flyttet med. Vi har valgt dette, for at man nu selv kan vælge sig et brugernavn. Et selvvalgt brugernavn er nu engang nemmere at huske, end et tildelt nummer.


Anmeldelser

Som udgangspunkt flyttes alle anmeldelser med over, men vi har dog benyttet chancen til at få ryddet op. Derfor er kun disse anmeldelser, der stadig er relevante, flyttet med:

  • For produkt anmeldelser: Kun de produkter der stadig forhandles. Udgåede og faceliftede produkter er ikke medtaget.
  • For forhandler anmeldelser: Da disse anmeldelser automatisk bliver forældede efter 3 år, er ingen forhandleranmeldelser ældre end 3 år medtaget.
  • For MC anmeldelser: Alle anmeldelser er flyttet med

 

Nyheder på DMCN

Vi har lyttet til de gode råd vi har fået, og har benyttet chancen til at indføre en del ny funktionalitet. Det er for omfattende - og kedeligt - hvis alle skulle opremses her, men her er de tre vigtigste nye tiltag:

  • Forum; Her kan alverdens emner vendes og drejes, og man kan oprette egne små afstemninger. Her er også indført et køb og salg forum. I sin forum profil kan man angive mange oplysninger som man ikke kunne tidligere.
  • RSS; Gør det nemt at følge med i hvornår der er nyt på DMCN.
  • Social sharing; Gør det nemt at dele emner på bla. Facebook, Twitter og Google+


Andre væsentlige forbedringer

  • Vi har ryddet op i links samlingen, så den nu er nemmere at finde rundt i. Det har været nødvendigt, da vi pt. er oppe på 1869 links.
  • Vi har tilføjet to søge funktioner, en simpel (øverst til højre), samt en avanceret (i menuen) der søger i alt på DMCN - eller hvad man nu vælger at søge i.


Stadig arbejde i gang

De vigtigste opgaver er afsluttet, men vi har stadig nogle hængepartier som vi snarest vil forbedre. Eksempelvis er ikke alle anmeldelser endnu flyttet med.


 

Go' fornøjelse!

 

Mvh.

DMCN redaktørerne.

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør