FAQ: Bilrækker, kørsel mellem

Indledning

Alle der har været på ferie i udlandet har formentlig bemærket, at det i mange andre vestlige lande er praksis, at motorcyklister og knallerter i tæt trafik, kører mellem rækker af holdende biler. De fortsætter sådan indtil destinationen er nået, eller indtil et rødt lyskryds nås, hvor de standser foran forreste bil, og her afventer grønt lys. For ikke at genere bilisterne, udnytter de 2-hjulede deres accelerationskraft, ved at accelerere straks lyset skifter. Hermed kommer den forreste bilist til at accelerere som hvis der ikke havde været en tohjulet trafikant foran.


Trafikafviklingsmæssigt opnås følgende, når de to-hjulede ikke holder stille i tæt trafik:

 

  • Kortere kø: Køen er kortere, når kun biler holder i køen. Bilisterne vil automatisk komme til at holde længere frem i køen, når det kun er andre biler i modsætning til både biler og MC'ere, der holder foran.
  • Transport tid: Jo flere trafikanter der holder i køen foran en bilist, jo længere tid tager det bilisten at nå sin destination – uanset om det er en MC eller en bil der holder foran i køen.
  • Brændstof forbrug: Et køretøj der holder stille i kø, med motoren i tomgang, forbruger brændstof, der ikke anvendes til fremdrift. Dette koster ejeren unødige penge, ligesom der forurenes unødigt.
  • Reducere antallet af biler: Jo hurtigere det bliver at nå sit mål på MC kontra bil, jo flere vil køre MC. Dette hjælper på parkerings situationen i de større byer, og trafikken afvikles hurtigere.




Loven i Danmark


I Danmark er lovgivningen meget uklar omkring kørsel mellem rækker af holdende biler. Dette har bevirket en del forvirring om emnet. Dette skyldes bl.a. begreberne forbikørsel og overhaling. Der findes ikke et kort svar på om det er lovligt eller ulovligt at køre mellem rækkerne, da dette afhænger af flere lovparagraffer. Derfor vil jeg først gennemgå alle relevante lovparagraffer fra færdselsloven, og derefter konkludere.

Overhaling og forbikørsel afgøres af den øvrige trafiks hastighed:


Færdselslovens § 24 stk. 1 foreskriver, at hvis færdslen er tæt ”og fremføres i flere rækker med en hastighed, der er bestemt af de forankørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en vognbane føres forbi et køretøj i en anden vognbane”.
En overhaling er således IKKE en overhaling, hvis trafikken snegler sig af sted, og man passerer et andet køretøj, uanset om det andet køretøj er til venstre eller til højre for en. Dette er hvad man kalder en forbikørsel (færdselsloven har ikke et udtryk for dette).
Formuleringen gør, at motorcykler der passerer en eller flere rækker af holdende biler, ved at køre i nabo-vognbanen (også selv om MC’ens vognbane deles med andre holdende biler), ikke foretager overhaling, men derimod forbikørsel.

Overhalingsforbud iflg. færdselsloven


§ 21. stk. 1 ”Overhaling skal ske til venstre.”
Det er således lovligt at overhale en hel stribe biler, når bare man kører på deres venstre side. Overhaling må ikke ske højre om.
§ 21. Stk. 3. ”Den overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøj og det køretøj, der overhales.”
Hvad tilstrækkelig afstand er, er subjektivt, men man kan argumentere for, at hvis der ikke opstår sammenstød, har afstanden været tilstrækkelig.
Bemærk at disse to kun gælder for overhalinger, ikke for forbikørsler.

Særregler for motorcykler: køre ved siden af hinanden


Færdselslovens Kapitel 9, særregler for motorcykler
§ 52. stk. 1 ”Motorcykel må ikke føres ved siden af andet køretøj.”
Her menes inden for samme vognbane. Det står der ganske vidst ikke, men det er sandsynligt at antage, at en domstol vil fortolke loven sådan.
Føres en MC ved siden af andet køretøj, når MC’en i tæt trafik passerer en holdende/snøvlende bil, eller er det kun når de to køretøjer kører side-by-side? Det afhænger af de konkrete omstændigheder, om en successiv overhaling af en hel række biler, vil blive bedømt som en passering (overhaling/forbikørsel) eller ”føring ved siden af andet køretøj”.
Der foreligger svjv ikke nogen retspraksis på området, idet de fleste færdselsforseelser jo ordnes på stedet med bøder mv. Men man kan argumentere for, at når bilerne holder stille, og man selv kører forbi dem, fører man ikke sit køretøj ved siden af et andet køretøj, i stedet passerer man dem. Dvs. at man enten overhaler eller forbikører, afhængig af trafikkens hastighed.

Noget helt andet er, at dette er en lov, der ikke overholdes ret meget, idet jeg jævnligt ser æggeskaller der kører to og to ved siden af hinanden, i samme vognbane. Men blot fordi politiet overtræder færdselsloven, bliver det ikke lovligt for os andre, at køre ved siden af hinanden, i samme vognbane. Det nedsætter blot risikoen for, at ordensmagten vil ”jagte” en for overtrædelse af §52 stk. 1.


Spærrelinier (fuldt optrukne linier)


Af Bekendtgørelse om vejafmærkning, §44 fremgår, at man normalt ikke må krydse en spærrelinie. Det må man således heller ikke under overhaling venstre om yderste bane af holdende biler, selv om der ofte er plads her. For ikke at overtræde denne paragraf, er man typisk tvunget til at køre meget tæt på de holdende biler...

En stiplet vognbane afmærkning bliver typisk til en fuldt optrukket linie kort før lyskryds. Det er således ikke lovligt at køre helt frem foran forreste bil (som praksis er i udlandet), hvis man derved kommer til at krydse en spærrelinie, og det vil man jo ofte gøre i den situation. Men er der ingen spærrelinie, eller kan man køre så man ikke krydser en spærrelinie, overtræder man ikke §44.


Hyppige vognbaneskift i tæt trafik


§24 stk. 1 angiver, at det ikke er tilladt at skifte vognbane i tæt trafik. Denne paragraf gælder både for biler og motorcykler. Der er dog nogle få undtagelser, som er udtømmende oplistet. Disse består af skift for at svinge, enten ned af sidevej eller væk fra kørebanen, til- eller frakørsel eller sammenfletning. Desuden må man skifte vognbane, hvis det sker for at parkere eller standse.
Under kø-kørsel er der blandt meget utålmodige bilister en tendens til at skifte vognbane meget hyppigt, da det er frustrerende at holde i kø. Dette er således ikke tilladt. Men nogle få vognbane skift kan retfærdiggøres med, at man skal køre en bestemt vej. Hvis man derimod skifter vognbane ofte, sker det ikke for at svinge eller lign, hvorved man overtræder denne paragraf.
Kører man MC mellem bilrækker, skal man således sørge for ikke at skifte vognbane for ofte – og det kan være svært.
Hvornår antallet af vognbane skift bliver til ”hyppige vognbaneskift”, er således en vurdering fra situation til situation.



Konklusioner


Nu har jeg nævnt alle de lovbestemmelser der er relevante for dette emne.
Må man så køre mellem rækker af holdende biler, eller hvad? Jo ser du, hvis man har mulighed for at køre på en sådan måde, at alle lovparagraffer overholdes, så må man. Ellers ikke.
Hvis bilerne holder eller kører med nedsat hastighed, hvilket de jo gør ved kø-kørsel, og man passerer dem (uanset på hvilken side af bilerne), foretager man ikke overhaling, men forbikørsel. Hermed er der hverken krav om at holde tilstrækkelig afstand til siden, eller foretage passagen venstre om de holdende køretøjer, da reglerne herom kun gælder for overhalinger.
Kører trafikken ikke med nedsat hastighed, men med den maksimalt tilladte hastighed på stedet, må man kun passere andre trafikanter ved at foretage overhaling, ikke forbikørsel. Og kun når man overhaler, gælder reglerne om at man kun må overhale venstre om, og om at holde afstand til siden.

Kører man mellem rækker af holdende biler, må man ikke krydse vognbaneafstribningen alt for ofte, da det vil blive betegnet som uforsvarlig kørsel. Man skal i stedet holde sig i een vognbane. Som du kan se, er det faktisk kun denne regel, der er irriterende svær at overholde, når man kører mellem rækkerne...
Kører du alligevel mellem rækkerne, og jævnligt skifter vognbane, så kør behersket, så du ikke giver evt. politifolk stor lyst til at stoppe dig.

Husk, at alle vurderinger af din kørsel foretages af politibetjente, som subjektivt vurderer din kørsel. Hvis en betjent synes at du foretager ”hyppige vognbaneskift”, så kan han ”knalde dig” for dette. Vælger du efterfølgende at få prøvet sagen ved en domstol (hvilket jo er gratis for dig, uanset udfaldet), så har dommeren typisk kun dit ord mod betjentens. Hvis betjenten således mener at du foretog ”hyppige vognbaneskift”, og du er uenig, så er det ord mod ord. Og her er retspraksis, at dit ord ikke er meget værd…