FAQ: Sund, er din MC sund?

Er Din MC sund?


Var det ikke tid til et hurtigt sundhedscheck af din MC? - Denne tekst giver forslag til, hvordan du vurdere motorcyklens tilstand. Undersøgelsen kræver ikke nævneværdigt teknisk kendskab, de fleste øvelser kan endda klares ved iskiosken iført MC-dragten. Til gengæld kan de gøres hurtigt og ofte og kan spare mange penge.



Vask


Man skal ikke undervurdere dém, der hyppigt vasker MC. Jeg er selv ekstrem dårlig til det, men ved en grundig vask, der kommer man forbi mange steder på motorcyklen, som man ikke umiddelbart ville komme. Er der løse skuer ved bremsekaliberen? - Er skivebremsen ved, at være tynd? - Hvad laver dén olieplamage der? - Er det batteriet, der har lavet dét grisseri? - Mulighederne er mange, fejl kan opstå, men det er altid bedst, at løse problemet i opløbet.


Olieforbrug


Motorcyklen har et blodkredsløb ligesom et menneske. I stedet for blod, render der varmt olie rundt i dens system. Derfor gælder de samme regler:

Olietryk: Olien skal have et tilstrækkeligt tryk i systemet, således at der hurtigt bliver ledt frisk olie frem til områderne.

Renhed: Olien skal være ren, således at den smørrer og fylder let

Mængde: Der skal være nok af olien, således motorcyklen (f.eks. under hældning) stadig kan sutte olien igennem systemet og ikke suger luft(blærer) op sammen med olien.

Sår: Motorcyklen bør ikke ”bløde”


Olietryk


De fleste motorcykler er forsynet med en olietryksindikator. Den sidder på ofte på instrumentbrættet og lyser, når motoren ikke er startet. Hér viser indikatoren 2 ting: Pæren er ikke sprunget (virker sandsynligvis, hvis uheldet er ude) og der er ingen olietryk i motoren. Sidstnævnte véd vi, for når motoren er slukket, så banker dens hjerte heller ikke og olien ligger roligt i en sø, nede i bunden af motorcyklen (bundkaret/vådsumpen). Startes maskinen, så ledes olien frem til en kontakt i motorblokken, der presser den i afbrudt stilling og slukker lampen.


Enkelte MC-fabrikanter (bl.a. Yamaha) benytter ikke olietrykslamper, men derimod en indikator der advarer, hvis oliesumpen i bundkaret er på et lavt niveau.


Olietryksindikatoren er blot en reminder på, at der er olietryk til stede. Forsvinder olietrykket helt under kørsel, så kan dette næsten øjeblikkeligt have store følger for motorens tilstand.


Oliestandsmåleren advarer i god tid, men fortæller ikke, om der overhovedet pumpes olie rundt i systemet.
Man kan dog bruge olietryksmåleren, lyser den (under kørsel) konstant, så er motoren tæt på ødelagt, men blinker den (f.eks. i takt med accelerationer og drejning i bløde kurver), så advarer den enten om URIMELIGT MEGET LAVT oliestand eller svag oliepumpe.
Hav altid et øje på den! - Den må kun lyse, når motoren er slukket, men hér skal den lyse!

Mængde


Oliekredsløbet på en 4-takts MC er et lukket system, alligevel forsvinder der ofte lidt olie. Det kan smutte forbi stemplerne i motorblokken og brændes af, eller smutte ud som dampe til luftfilterkassen (enten til smørring igennem karburator og ventiler) eller bare ud.

Check løbende oliestanden. Lav det til en ugentlig beskæftigelse, f.eks. inden du kører, eller når du alligevel har hjelmen af hovedet, tanket og betalt. Efter betalingen har det meste af den varme olie forladt topstykket og lagt til ned på bunden.

Der findes generelt to forskellige måder, at checke oliestanden: Inspektionsrude og oliepinden. Proceduren er forskellig, men formålet er det samme: At checke, at oliestanden er mellem minimum og maksimum, for at sikre, at der olie nok på motorcyklen. Husk, at motorcyklen skal stå lige under inspektionen.

Yamaha har ofte benyttet inspektionsruden, mens at både Honda og Suzuki er til oliepinde. I inspektionsruden, kan man aflæse oliestanden i vådsumpen, mens at oliepinden (sidder i forlængelse af olieproppen), rentørres og stikkes ned i oliesumpen, hvorefter pinden hives op, hvorefter man ser oliegrænsen på pinden. Vær opmærksom på, at oliepindsaflæsning foregår ved at lade proppen hvile på gevindet, hvis den fejlagtigt skrues på og af, at risikere man, at dømme en for lav oliestand ok.

Et løbende check af oliestanden, fortæller om olieforbruget og olieforbruget fortæller meget om motorens tilstand.

Inspektion kan også vise, om olien stadig er tynd, halvgennemsigtig og flydende.

Sår


Ryger der en pakning, så kan olie slippe ud af motorblokken. Dette ses som plamager, eller (endnu værre) at motorcyklen drypper. Der skal ganske få dråber sort olie til at få en ellers velpudset MC til at se grim ud, virkningen forøges, når fartvind og snavs blandes med olien. Derfor kan man godt risikere, at blive panikslagen over et problem, der blot kan løses med en klud i ny og næ. Selvom det er uønsket, så bør det accepteres, hvis motorcyklen har mange år på bagen.

Det problematiske olieforbrug (røg ud af udstødningen)


Det problematiske olieforbrug er dén olie, der forsvinder op igennem stemplet og brændes af i forbrændingskameret. Det ses som en blå røg i udstødningen. Olieforbrug pga. cylinderslidtage vil være størst, hvis motoren får lov til, at arbejde. Når trykket opstår i forbrændingskammeret, så trækker det stemplet ned, hvis der er en lækkage mellem stempel og cylinder, så vil en stor del af dette eksplosionstryk forplante sig forbi stempler og cylindre og ned i motorblokken (olien kan trænge op). Nærliggende er det, at tage olieproppen af, mens at motoren kører i tomgang. Sæt en finger på og fornem hvordan luften puffer. Ved 4-cylindrede 4-takts maskiner, vil man kun opleve trykket af dén luft, der fejlagtige snyder forbi stempler og cylindre (næsten umuligt, at undgå). Ved 1-cylindrede maskiner, vil stemples vandring skabe rumfangsændringer, derfor vil man mærke luften puste og suge, men der bør være lige fordeling mellem sug og tryk.

Sort røg er ofte pga. forkert blanding i karburatoren (for meget benzin), det kan opleves ved koldstart og med længere tids kørsel med choker.

Hvid røg er vanddamp. Hvis MC'en er luftkølet, så kan det skyldes fortættet vand i motorblokken, der fordampes pga. varmen i forbrændingskammeret. Er motoren vandkølet, kan det være en lækkage i kølesystemet, f.eks. en defekt toppakning (check kølervandsstanden ofte).


Skal man være hysterisk?


Alle maskiner har et olie, vand og benzinforbrug, derfor kan det være svært, at bestemme om udstødningsrøgsløret er for blåt, for hvid eller for sort. Motorens tilstand kan (pga. ældning) forværres med tiden. Dén blå røg, der kommer ud af ældre Ford Escort, er blå røg!

Det bedste er, at checke olieforbruget løbende og se, om det forværres eller evt. forbedres. Da typisk olieforbrug afhænger af model, kørestil og oliens flydbarhed (viskositet). Hold et stykket hvidt papir foran udstødningen, gas op på varm motor og check efter aflejringer på papiret.



Mere videnskabelig gennemgang


Hidtil har ovennævnt procedurer, kun krævet papir og lidt sund fornuft. Vil man give en større overhaling, så kræves der værktøj.


Tændrør


Første omgang: Tændrørene er en del af motorcyklens psyke... eller dens sjælds spejl... Farven fortæller, om den er glad.

Motoren arbejder ved en blanding mellem luft og benzin: Dette klares af karburatoren, der forstøver benzinen (dvs. omsætter benzinvædsken til en gas).
Hvis der er mere luft end benzin til stede, så får man en mager blanding. Dette kan give skud i udstødningen (motoren slipper en fert af sult!). En mager blanding giver forøget benzinøkonomi, men langsomt respons af gassen og på længere sigt, kan manglen på kølig benzin, brænde hul i stempler og ventiler. Fed blanding er, hvis motoren for stor mængde af benzin. Dette kan ofte ses på et højt benzinforbrug og sort røg fra udstødningen.
Tændrøret fortæller, om blandingen er i orden. Kører maskinen med fed blanding, så vil man have sorte tændrør, er blandingen for mager, vil tændrørene være hvide. For at oprette en stabil tomgang, så kræves der en ret ”fed” blanding, derfor er det sjældent en god idé, at gennemføre denne inspektion, hvis maskinen har kørt i tomgang. En inspektion bør foretages ved, at sætte i frigear og afbryde tændingen på dødmandsknappen øjeblikkeligt.

Kompressionsmåling
Kompressionsmålingen giver den kontante dom over cylinder, stempel og ventilernes tilstand. Dvs. den pågældende stempel og cylinders evne til at komprimere luften i forbrændingskammeret, uden at luften fiser ud af pakninger, ventiler eller igennem/forbi stemplet. Instrumentet består af en trykmåler (Manometer), der er forbundet til en slange, der ender ud i et tændrørsgevind. Slangen skrues ned i tændrørshullet, gashåndtaget drejes og motoren køres på startermotoren (afbryd tændkabler). Herefter aflæses kompressionen på meteret, dvs. dét tryk som stemplet kan lave i forbrændingskammeret.

Målingen kan evt. suppleres med en efterkontol, hvor man hælder lidt ren motorolie i cylinderen. Derved reduceres evt. kompressionstab pga. gennemtræk imellem cylindervæg og stempel. Evt. fejl kan så reduceres.

FAQ hjælp

Vi har brug for din hjælp til at forbedre denne FAQ. Det er heldigvis ganske enkelt. Du vælger et emne du synes her mangler, og meddeler os, hvad emnet skal omhandle, hvorefter du får adgang til at skrive et sådant emne.

Du kan kontakte os via kontakt formularen kontakt.

Login Form

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør