FAQ: Kæde, smørring af

Vi, der ejer en MC med kæde, kender også til dåsen med kædeolie! Her følger nogle retningslinjer til korrekt smøring af MC-kæden

 

Hvilken kædeolie bør man købe?


Kædeolie har to modstidende egenskaber:
1) Den skal være tynd og kunne flyde jævnt ud over hele kæden.
2) Den skal klæbe fast, så den ikke slynges af under kørsel.

Valget af kædeolie er en smagssag, jeg vil ikke fremhæve nogen fabrikanter eller typer, blot beskrive de enkelte fordele og ulemper.

Tynd olie Man kan smøre sin kæde i noget relativt tynd olie, der enten kan købes på dyr dåse eller som en flaske kædesavsolie, eller endnu billigere gearolie (SAE80: Påføres med smørekande). Disse olier giver god smørring og en afrensende virkning, da snavs (men også olien) hurtigere forlader kæden pga. manglende vedhæftningsevne.

Fedt Man kan købe kædefedt på spray, der er opløst i noget acetone-ligende stof. Det påføres kæden som en tynd vædske, der fortættes til en fedtagtig masse, når acetonen fordamper. Fedtet kendetegnes ved en hvid tyggegummi-agtig masse, der bliver hængene, selv efter mange kilometers kørsel. Desværre giver den gode klæbrige vedhæftningsevne også mulighed for, at f.eks. snavs kan blandes i olien og derved slide på kæden.

Hvordan smører man kæden


Der er en del meninger om emnet, men forudsætningen for nem kædesmøring er, at man kan dreje baghjulet frit (enten med en baghjulsopløfter eller på centralstøttefoden). Foregår ritualet i garragen/carporten, så læg en avis eller noget plastic på gulvet og under kæden.

En moderne O-ringskæde, består af led, der er smurt fra fabrikken og forsejlet med O-ringe. Så kædesmøringen drejer sig ikke om at smøre ledene, men at holde O-ringene smidige/tætte og sikre en (rustbeskyttende) oliefilm på led og ruller.

Hvornår skal der smørres?


Smør aldrig, inden du skal ud og køre. Olien skal "tørre", så den binder sig til kæden, istedet for at blive slynget ud. Dog er smørrelse en time inden kørsel bedre, end kørsel med fuldstændig tørlagt kæde.

Helt ideelt, skal der smøres kæde efter turen, da kæden hér er lidt varmere (så olien kan flyde og lettere kan trænge ind), mens olien samtidig får ro til, at størkne og fæstne sig ordenligt til kæden. Find din egen smørrerytme og kontrollér den udslyngede oliemængde på bagfælgen. Regnvejrskørsel kan spule olien af kæden, hvorved at smørreintervallerne bør øges i disse perioder.

Hvor meget olie skal man bruge?


Det overskydende olie havner på fliserne og bagfælgen. Smør hellere med tættere intervaller: Mindre olie, men ofte! - Kontrollér bagfælgen

Hvordan renser man en kæde?


En kædeoliefedtet kæde sammen med sand/vejstøv, udgør en uønsket slibepasta. Det er derfor vigtigt, at man ikke kun spekulerer i jævnligt brug af kædeolie, men også i at få kæden gjort ren.

Hæld petrolium (IKKE WD40!) på en tom blomsterforstøver og spray det på kæden. Lad det arbejde lidt og rens kæden med en grov børste (f.eks. en grov- kasseret opvaskebørste).
Brug IKKE dieselolie, da det opløser/udtørrer O-ringen og ødelægger kæden! - Benyt heller IKKE trykluft eller spuling, da det kan trække urenheder og vand ind bag O-ringene.

Petrolium lægger sig på kæden som en fugtfortrænger, således at vand (f.eks. mellem leddene) fortrænges, hvorefter man kan pålægge et nyt lag kædeolie på kæden.