FAQ: HiStar trafiktællings-bump

Indledning
Vejmyndighederne i hele Danmark anvender de såkaldte HiStar trafiktællings-bokse, som bl.a. registrerer hastighed, for at man kan analysere kødannelser og lign.
Selve den elektroniske enhed, HiStar, fylder ikke alverden. Denne lægges på vejen, og får en sort, beskyttende dækplade hen over sig. Der er skruehuller i dækpladen, så den kan fastskrues i asfalten. De placeres midt i hver vognbane, således at biler kører over dem, med et hjulpar på hver side, uden at ramme dem.
De er lavet så usynligt som muligt, fordi bilister ellers kan finde på at køre udenom, og derved give et skævt resultat. På billederne kan du se hvordan udstyret ser ud.


Hvorfor de er interessante for motorcyklister
HiStar er konstrueret med skrå sider, men de skråner ikke ret meget, hvilket bevirker, at når man kommer til at køre over dem på MC, føles det som at køre over en kantsten med fart på. Jeg har selv prøvet det nogle gange, og min oplevelse er, at man bliver skudt op af sædet, hvilket gør det til en utroligt ubehagelig oplevelse. Hertil kommer det sikkerhedsmæssige: de par sekunder der går fra man letter, lander, og lige skal finde ud af hvad der skete, er man ikke i stand til at styre MCen.
Såfremt man skulle være så uheldig at have påbegyndt en nedbremsning før man rammer, reduceres/afbrydes nedbremsningen. Styremanøvrer over den slags hindringer er i sagens natur en farlig cocktail. Endvidere er de lavet i et gummi-agtigt materiale, hvorved man risikerer at de er glatte i regnvejr.
Summa sumarum, de er livsfarlige for motorcyklister.


Loven
Reglerne om hvordan sådan nogle måledimser må være udformet, er ret uklare. På den ene side findes en bestemmelse i færdselsloven, der forbyder genstande på vejene, der er til fare for trafikken. Dette er jo en bred formulering.
På den anden side findes hverken interne regler hos vejmyndigheder, eller lovgivning, der angiver hvilket udstyr vejmyndighederne må opsætte, hvordan det skal monteres, eller hvordan det skal være udformet.

Hos vejdirektoratet har man oplyst mig, at "tælleudstyret ikke er højere end en asfaltreparation må være", nemlig 5 cm. Dette bruger man som begrundelse for at HiStar ikke er farlige, for når en asfaltreparation må være 5 cm høj, uden at der skiltes, så må trafikanterne jo være vant til at påkøre sådanne pludselige niveauforskelle. Jeg mindes dog ikke at jeg nogensinde har mødt hverken et fartbump uden afmærkning, eller en asfalt niveauforskel på 5 cm, uden forudgående skiltning. Sådanne niveauforskelle forsøges aldrig sløret, tvært imod afmærkes de tydeligt med skiltning. Hvorfor? Jo for ellers vil klagerne forventes at vælte ind, eller der vil ske trafikuheld. Men lige netop med HiStar har de en anden holdning...

Vejdirektoratet om alternative produkter
Vejdirektoratet har meddelt mig, at der skam findes lternativer:

  • Spoler i vejene, som er dyre da de skal graves ned, og derfor 'mindre gode'
  • Ledninger over vejen, men de slides hurtigt, og er derfor også dyre at anvende.


Pga. økonomien foretrækker vejmyndighederne således HiStar.

Tekniske oplysninger fra vejdirektoratet
Tællepladerne hedder HiStar og forhandles her hjemme af firmaet DanPark i Karlslunde.
Pladerne fås i to størrelser: en model, hvor dækpladen måler ca 40*60 cm, og mindre udgave, hvor dækpladen måler ca. 40*40 cm. Dækpladen ligger oven på en flad metalboks, HiStar, der drives af et internt batteri. Pladerne kan mærke magnetfeltet omkring sig, og hver gang der kører en metalgenstand hen over, vil dette magnetfelt blive brudt og pladen kan så registrere køretøjet, dets længde og dets hastighed.
Pladerne fremstilles af et amerikansk firma, der hedder Numetrics.


Konklusion
Som motorcyklist skal man være særlig opmærksom på HiStar, der helt bevidst er lavet, så de er svære at få øje på.
HiStar er ikke til gene for bilisterne, som jo er den største gruppe trafikanter. Derfor har vejmyndighederne ikke mødt den store modstand mod anvendelsen af de farlige HiStar. Hvis HiStars dækplader var lige så generende og farlige for bilister, som de er for motorcyklister, ville de hurtigt medføre klager, dårlig omtale, hærværk mv.

Man kan konkludere, at det hverken er højden på vejens niveau-forskelle, eller juraen, der afgør om trafikanterne skal advares mod en 5 cm høj kant. Det er derimod et spørgsmål om hvor meget "modstand" vejmyndighederne vil få. Og her er vi motorcyklister desværre alt for få, og alt for stille.

DMC, motorcyklisternes politiske organisation, har engang taget sagen op, men det er flere år siden, og siden er sagen desværre gået i stå.

Hvornår vi så slipper af med HiStar? Tja, ikke før politikerne får lavet regler på området (hvis det nogen sinde sker), eller vejmyndighederne kommer under et så stort pres fra motorcyklisterne, at de stopper brugen af den slags "hindringer" på vejene. Eller, måske mere realistisk, indtil vejmyndighederne ikke har flere, fordi motorcyklisterne bliver så trætte af dem, at de selv skruer disse fri af vejen, og kasserer dem. Det er jo ikke ulovligt at fjerne hindringer fra vejene, og som du kan se på fotoet, kræves blot en skruetrækker for at fjerne de 4 skruer...


Referencer
Alle vejregler findes på http://www.vejregler.dk

Min kilde i vejdirektoratet er Niels Moltved, tlf. 33 93 33 38, som i 2001 var så venlig at oplyse mig om anvendelse, regler og procedurer mv.

Farvefotos af Anders Majland.
S/H foto: http://www.transpo.com/Transpo_Sheets_PDF/2004_histar.pdf
Reklame for produktet: http://www.matlacksales.com/SchoolZoneSafety.pdf