FAQ: Dæktyper

På en motorcykel må der køres med samme dæktype på for- og baghjul, eller med forskellige typer for- og bagdæk.

Forklaringen
Lovgivningen om dæktyper findes i "Detailforskrifter for køretøjer". Heraf fremgår følgende:

8.02.002
(5) Der skal på samme aksel anvendes dæk af samme dimension og type, bortset fra dæk til midlertidig brug.

Dette gælder således for ALLE motorkøretøjer. Men for personbiler bliver der senere specificeret følgende:

8.02.021 "PERSONBIL M1"
(2) Personbil M1 skal være forsynet med dæk af samme type på alle hjul.

Da der kun bliver specificeret særlige regler for personbiler, men ikke for motorcykler, må motorcykler således have monteret diagonaldæk på baghjul, og radialdæk på forhjul, eller omvendt.


Dæktyper
I ovenstående bruges udtrykket "dæk af samme type". Af 8.02.002 (som gælder alle motorkøretøjer) fremgår følgende:

(6) Dæk opdeles i typer, afhængig af opbygning og anvendelseskategori
a) opbygning:
- radialdæk
- diagonaldæk
b) anvendelseskategori:
- almindeligt dæk (uden »M + S«-mærkning)
- terræn- og vinterdæk (med »M + S«-mærkning)
- dæk til midlertidig brug (nød-reservehjul)

Både a) og b) skal passe sammen, før der er tale om samme dæktype. Hvis man således har to dæk, begge diagonaldæk, men kun det ene har M+S mærkning, er der således tale om to forskellige typer.

M + S = Mud & Snow


En anbefaling fra dækfrabrikanterne
Dækfabrikanterne anbefaler at man ikke blander dæktyper på en MC. Men det er således kun en anbefaling, ikke et lovkrav.

FAQ hjælp

Vi har brug for din hjælp til at forbedre denne FAQ. Det er heldigvis ganske enkelt. Du vælger et emne du synes her mangler, og meddeler os, hvad emnet skal omhandle, hvorefter du får adgang til at skrive et sådant emne.

Du kan kontakte os via kontakt formularen kontakt.

Login Form

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør