Castrol Chain Spray O-R

Af Thomas Makro, Skrevet 26-02-2004

Castrol Chain Spray O-R markedsføres som en kædespray der både smører godt, og ikke sviner. Den er derfor dyrere end flere af konkurrenternes tilsvarende produkter.


Produktet måtte naturligvis prøves i praksis. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at de fine ord slet ikke holder i praksis. Det påførte smøremiddel vil hellere side på fælgene og bagsvingeren, end på kæden, hvilket bestemt ikke svarer til de fine ord på emballagen: "god klæbeevne, som gør at smøringen ikke slynges af kæden." Jeg holdt derfor hurtigt op med at bruge den, og kan derfor ikke udtale mig om smøreevnen.

På dette produkt er reklame-ordene så overdrevne, at der snarere er tale om vildledning, end vejledning. Castrol go home. Der findes efter min mening, stadig kun en kædespray der dur, Maxima Chain Wax. Se min anmeldelse af dette produkt her på DMCN.

Karakter: 2/5