Fog-City; 'en smule reflekser'

Jeg købte en Fog-City sammen med min hjelm, og har derfor ikke kørt ret længe uden. Men jeg nåede at køre længe nok til at se, hvor virksom sådan en Fog-City er.

Fog-City fjerner stort set dug-problemet helt. Man kan godt nogle gange se, at der kommer en vandig hinde på overfladen, men det generer slet ikke så meget som dug normalt gør. Hvis jeg kigger på yderkanten af visiret, udenfor Fog-City, så kan jeg tydeligt se, at hvis jeg ikke havde haft det, så ville jeg ikke kunne kende forskel på motorvej og landevej.


Ulempen ved Fog-City er, at det kan give en smule reflekser fra de modkørendes lys. De skriver på pakken, at Fog-City ikke må benyttes om natten, men hvis man bare sørger for at holde visiret helt rent, så synes jeg ikke der er nogle problemer i det.

En mindre ulempe er, at det er en smule dyrt for et stykke plastic (ca. 150,-), men til gengæld er det alle pengene værd.

 

Karakter: 5/5 (særdeles godt produkt)