Saito Heating Grip 2; 'billigt asiatisk produkt'

Jeg har forholdsvis dårligt blodomløb i fingrene, så varmehåndtag har længe været på ønskesedlen - især i ydersæsonerne!

Herhjemme har jeg oplevet priser på fra ca. 600 til 1.000 kr for et sæt, så da jeg faldt over Louis' Saito-sæt for 2-300 kroner, slog jeg til.


Udførelse:
Det _er_ et billigt asiatisk produkt, hvilket man også mærker/ser på finish'en: Ledningerne er splejset sammen med tynde klemmuffer, stikkene er noget tynde i godset, det samme er ledningerne, og styreboksen (den, man tænder og slukker for varmen på) er noget plastikværk af lav kvalitet.

Montering:
Man skal have lyst til at skrue! For det første skal man huske at bestille håndtagene med den rigtige indre diameter. Der er åbenbart to gængse størrelser; 22 mm for japanske modeller og 1 tomme for Harley'er og den slags. PÅ min GSX750F krævede det en del tilpasning, før jeg var tilfreds: På højre rulle skulle der slibes en del plastikriller af det originale indvendige rør (sidder inde under gashåndtaget og som glider rundt om styrrøret) for at få Saito-håndtaget ind over. Og i venstre side var Saito-håndtaget så snævert, at det krævede et hjemmelavet "omvendt aftrækkerværktøj" at få trukket håndtaget på plads. Jeg var pænt nervøs for risikoen for at ødelægge nogle af varmetrådene under operationen, men det lykkedes. Det håndtag kommer _aldrig_ af i hel tilstand.

Ligeledes monterede jeg ledningerne via et ekstra relæ, som blev styret via tændingen - og de for lange ledninger blev passende forkortet ved hjælp af loddekolbe, kabelsko, strips og krympeflex.

Styreboksen er beregnet til at sidde på et frit stykke styrrør, og det var der ikke noget af på min cykel. Så det krævede en yderligere operation med strips, araldit og Dremmel-dims for at få den til at sidde fast et passende sted.

Resultat:
Styreboksen har 4 indstillinger:

1. Slukket

2. Start (fuld effekt)

3. Høj

4. Lav

og jeg må sige, at det har været rart at få håndtagene på. Det undrer mig dog, at der kan være så stor forskel på temperaturen på indersiden og ydersiden af fingrene, men det er vel næppe håndtagenes skyld. Man kan faktisk godt have det dejligt lunt på indersiden samtidig med at ens yderside (og tommelfingeren) stadig har det ret meget for koldt. Samtidig er selv "start"-indstillingen (som Louis.de skriver, at man ikke skal bruge i mere end et par minutter ad gangen) altså ikke noget, man får brandsår af.

Men alt i alt et fornuftigt produkt til prisen. Træerne vokser bare ikke ind i himmelen.

Karakter: 4/5

Prodanm. hjælp

Det betyder produkt karakteren:

  1. Dårligt
  2. Under middel
  3. Middel
  4. Over middel
  5. Excellent


Nye anmeldelser

Enhver der er registreret på sitet, kan indsende et ubegrænset antal anmeldelser. Enhver kan gratis blive registreret her på sitet, med et selvvalgt brugernavn. Når man er logget ind, kommer der i menuen mulighed for at indsende anmeldelser (menupunktet "medlemsmuligheder").


Anmeldelsers aldersgrænse

Intet produkt sælges for evigt. Producenter facelifter løbende deres produkter. For at hindre at vi drukner i udgåede produkter, vil redaktøren løbende arkivere produktanmeldelser, der omhandler udgåede produkter. Der er således ingen fast aldersgrænse for produkt anmeldelser.


Kommentarer

Hvis du har redaktionelle kommentarer, kan du kontakte redaktøren for produkt anmeldelser. Brug menupunktet "Om DMCN" -> "Kontaktpersoner" til dette.

Hvis du ønsker at stille uddybende spørgsmål til et produkt, skal du gøre dette i forumet. *

I visse tilfælde kan du skrive direkte til anmelder, vha. "private beskeder". *

 

*Kræver at du er logget ind

DMCN sponsor

S-tech er den venlige DMCN sponsor der gør det muligt for DMCN at leve

Login Form

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør