FacebookMySpaceGoogle BookmarksTechnoratiLinkedinPinterest
Pin It
  • Ingen indlæg at vise.

Garmin Zumo 660

Jeg har nu haft en Garmin Zumo 660 i knap 2½ år. Det er en dyr GPS, men heldigvis for mig der har kastet penge efter sådan en, er den et rigtigt godt produkt. Den har fungeret fejlfrit. Desværre har den haft nogle uhensigtsmæssigheder, men de er blevet løst hen ad vejen, via opdateringer. Og så er den vandtæt.


Noget af det første man konstaterer, er at boot tiden er kort, og når den er opstartet, reagerer den hurtigt på tryk og skærmopdateringer. Den kan kommunikere med PC, hvor man med Garmins PC software, kan lave ruter, evaluere kørte ruter oma. Man kan også downloade POIs fra Internettet, til sin PC, og overføre disse til GPSen. Afhængig af det downloadede format, kan det dog være nødvendigt at konvertere til Garmins format, men det er nemt, og der findes gratis software til dette.

PC software
Den leveres med flere forskellige software applikationer, og det tager lidt tid at finde hoved og hale i det hele, og få de forskellige programmer live-opdateret over Internettet. Der følger flere forskellige aktiverings koder med, og ud for hver står hvad den skal bruges til. Desværre matcher disse navne ikke med navnene i applikationerne, så det er noget rod, man kommer til at bruge lidt tid at finde hoved og hale i.
Noget af det medfølgende software er:

  • MapSource, et kort- og rute program til PC, så man slipper for at taste og pege på en lille GPS skærm. Programmet fungerer fremragende, og det er en fornøjelse at planlægge ruter og lave favorit punkter på sin PC, frem for kun at kunne gøre dette på GPSen.  Med USB ledning kan nye og kørte ruter kopieres mellem GPS og PC.
  • Firmware opdaterings program. GPSens firmware kan opdateres over Internettet, og der kommer stadig, hyppigt, en ny version. Og det på trods af at der er kommet en nyere Zumo 665.
  • Et par kort opdaterings programmer, hvor man kan vælge om kortene i PC og/eller GPS skal opdateres.

Nogle af opdaterings programmerne er plugins til Internet Explorer. Ja dette er en af de få gange man er nødt til at bruge IE :-(
Jeg ved ikke hvor meget software der findes til andre platforme end Windows, det går jeg ikke op i ;-)

Brugerfladen
Brugerfladen er nem at finde rundt i, så man finder hurtigt det man skal bruge. Herfra dog en enkelt undtagelse, idet de POIs man importerer fra sin PC, ligger under Find -> Ekstraudstyr, ikke Find -> Interessepunkter, hvor de indbyggede POIs ligger.
Man kan eksempelvis lave en POI gruppe (en mappe i filsystemet) der hedder Tyske MC Forretninger, og herunder have undermapper til Louis, Hein Gericke, Polo osv. I hver af disse kan man så have samtlige af deres forretninger. Man kan vist lave lige så mange grupper og undergrupper man vil, jeg har en del. I hver kan man lægge POI filer, f.eks. downloadet fra Internettet. Hvis ikke disse allerede er i Garmin format, skal man dog lige konvertere dem først, hvilket er en meget simpel opgave, da der findes freeware til dette.
Man kan i øvrigt angive afstande fra sådanne POIs, så man får en advarsel når man nærmer sig. Det kan være nyttigt hvis man bare må og skal spise på bestemte junk food restauranter man kommer i nærheden af, men er nu mest anvendeligt ved fart kamera POI’er. Alternativt tilbyder Garmin, mod betaling, en kommerciel fartkamera database man kan abonnere på, og dermed slippe for at rode med POI filer, konvertering mm.

Bøvlet funktionalitet
Da jeg først tog enheden i brug, stødte jeg på et par ting der bar præg af ikke at være ordentligt gennemtænkt. Det værste var favorit punkterne. Der blev autogenereret en del favorit punkter, når man lavede ruter. Navnene på disse punkter var løbenumre, altså kun tal. Mine egne favoritpunkter startede alle med bogstaver, f.eks. Malerklemmen. Da listen naturligvis står i alfabetisk rækkefølge, skulle man scrolle gennem en masse autogenerede punkter før man nåede til egne punkter. Se se, det var noget der ikke var gennemtænkt, og som irriterede mig! Men det var pludselig lavet om efter en firmware opdatering - tak Garmin! Der har også været et par andre ting der ikke var smarte, men de er også blevet lavet om.

Tilbehør
Med til enheden følger ladere til bil og lysnet, samt aktiv holder til MC og passiv holder til bil. MC holderen har ledningsnet med så den er nem at fastmontere på MCen, og inkluderer små jackstick til hjelmtilslutning, til glæde for dem der endnu ikke har bluetooth i hjelmen, men kun en blafrende hjelm ledning.
Lige en indskudt bemærkning om lyd når man har hjelm på: Spar besværet med øretelefoner under hjelmen, de glider hele tiden ud, da ledningen hiver dem ud når man bevæger sig. Det ER prøvet :-) Den eneste form for lyd i hjelmen, er indbyggede højttalere i hjelmen - hvadenten det er trådløst eller med ledning.

Andre features
Den har musikafspiller med lidt plads i hukommelsen. Med et hukommelseskort kan man have meget musik og lydbøger med. Med bluetooth eller ledningsforbindelse til hjelmen, kan man afspille musikken når man kører, og styre muskafspilningen på GPSens skærm. Har man en rute igang, vil GPSens rute-stemm løbende afbryde musikken, med rute instruktioner. Men det kan man selv konfigurere.

Telefoni
Vha. bluetooth kan Zumoen kommunikere med ens mobil telefon, og man kan ringe op, og besvare telefonopkald, via GPSens touch display.
Garmin anbefaler at man via bluetooth forbinder telefonen med GPSen, og GPSen med hjelmen. Hermed kan man styre telefonen på GPSen, og det er jo ganske smart. Hvis derimod man, som jeg, ikke altid kører med GPSen, kan man ikke umiddelbart anvende mobiltelefon med hjelmens bluetooth. Det fandt jeg dog min egen simple løsning på: Jeg har konfigureret mobiltelefonens bluetooth til automatisk at forbinde til GPSen, men ikke automatisk til hjelmens bluetooth. De gange jeg ønsker at køre uden GPS, går jeg først ind i telefonens BT menu, og forbinder telefonen til hjelmen. Det er i øvrigt ikke særlig tit jeg ønsker dette, ofte nyder jeg at slippe for telefonen når jeg kører MC. Men det er rart at have muligheden, hvis man venter et vigtigt opkald.
På GPSens display kan man se navn på den der ringer, og høre den tilhørende ringetone, som således sendes fra telefonen til GPSen til hjelmen.


Ny Zumo model
Som nævnt er der kommet en nyere model 665, som dog ikke er så anderledes. Den er heller ikke lutter forbedringer, den har også ulemper, såsom kortere batteritid. Garmin har en feature sammenlignings oversigt her https://buy.garmin.com/shop/compare.do?cID=135&compareProduct=65203&compareProduct=15000&ra=true

Teknisk tamtam
Tilslutningen til PC sker med et standard mini USB stik, og det er godt. Stikket er bag den vandtætte klap på bagsiden, og det generer nogle mennesker. Jeg har dog ingen problemer med at åbne klappen med fingrene, og synes derfor at denne løsning er fin.
Opladning sker når GPSen sidder i MC eller bil holderen, eller via nævnte mini USB stik bag klappen. Hvis man ofte vil oplade GPSen indendørs, kan det være lidt besværligt at skulle åbne bagklappen hver gang. Her vil det være en fordel at have bilholderen siddende på en af boligens vinduer, hvori man sætter GPSen til opladning.

Batteritiden er fin, den kan holde sig tændt ca. 4 timer, og kan derfor også bruges til en tur i skoven, om end den er lidt for tung til at være perfekt til dette formål. Da den har hovedtelefon stik, kan den også bruges som walkman. Det lyder bedre end den indbyggede dåse-højttaler.

Man kan downloade u-originale topografiske kort der kan lægges ind over standard vejkortene. Jeg har prøvet det, og det virker. Men det sløver skærmopdateringshastigheden voldsomt ned, så glem alt om topografiske kort på Zumo. Skal man bruge en frilufts GPS, er man nødt til at købe en egentlig frilufts model, som så til gengæld ikke er super til vej brug. Man kan ikke få det hele...

Garmins support
Garmin har et godt forum, hvor man kan finde mange spørgsmål og svar på stort set alt hvad man kan ønske sig. Fra Garmins WEB site kan man downloade stemmer, ikoner, mm. Andre steder på nettet kan man downloade fartkamera oversigter, og andet godt, og bruge dette i Zumoen.


Konklusion
Generelt set er Zumoen et fremragende produkt. Det fungerer bare, og fabrikanten opdaterer det jævnligt, hvorved det løbende forbedres. Der medfølger glimrende PC applikationer, og disse kan ligeledes opdateres over Internettet. Zumoen er et rigtigt godt produkt, men også en ret dyr GPS. Inden du nu farer ud og køber en Zumo, så overvej lige om ikke du kan nøjes med billigste Garmin GPS, i en vandtæt taske på enten styret eller tanken, eller, hvis du kan undvære skærmen, i jakkelommen. Men du skal have en hjelm med lyd i.

 

Prodanm. hjælp

Det betyder produkt karakteren:

  1. Dårligt
  2. Under middel
  3. Middel
  4. Over middel
  5. Excellent


Nye anmeldelser

Enhver der er registreret på sitet, kan indsende et ubegrænset antal anmeldelser. Enhver kan gratis blive registreret her på sitet, med et selvvalgt brugernavn. Når man er logget ind, kommer der i menuen mulighed for at indsende anmeldelser (menupunktet "medlemsmuligheder").


Anmeldelsers aldersgrænse

Intet produkt sælges for evigt. Producenter facelifter løbende deres produkter. For at hindre at vi drukner i udgåede produkter, vil redaktøren løbende arkivere produktanmeldelser, der omhandler udgåede produkter. Der er således ingen fast aldersgrænse for produkt anmeldelser.


Kommentarer

Hvis du har redaktionelle kommentarer, kan du kontakte redaktøren for produkt anmeldelser. Brug menupunktet "Om DMCN" -> "Kontaktpersoner" til dette.

Hvis du ønsker at stille uddybende spørgsmål til et produkt, skal du gøre dette i forumet. *

I visse tilfælde kan du skrive direkte til anmelder, vha. "private beskeder". *

 

*Kræver at du er logget ind

DMCN sponsor

S-tech er den venlige DMCN sponsor der gør det muligt for DMCN at leve

Login Form

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør