YZF R6 - 1999; ’Meget forudsigelig, neutral og lystrer alle komandoer’

HVAD?? jeg kan se at der ikke engang er nogle der har anmeldt en R6'er. Nå - de har nok for travlt med at køre, men her sidder jeg på arbejdet fredag eftermiddag og keder mig - så 'here goes'.
Jeg har lige købt min for en md. siden, og vel kørt ca. 1500 km. Det har været regnvejr i (næsten) alt den tid jeg har haft den, så det er kun blevet til én sølle søndags-tur. Mit erfaringsgrundlag er derfor nok ikke særligt stort, men den fortjener nu alligevel en anmeldelse.
Jeg bruger den som transportmiddel til og fra arbejdet, ca. 40 r..s... km hver vej, der kun kan gøres lidt sjove, hvis man køre MC. Den slagende, og hurtigste, vej går ligeud alle 40 km, hvor det mest sindsoprivende er 3 rundkørelser. Og eftersom jeg er en syvsover, er det altid den vej jeg køre til arbejdet. Her kan R6'eren godt være lidt anstrengende at køre på - ihvertfald i forhold til min gamle Fireblade.

Ikke fordi kørestillingen er specielt anstrengende (i forhold til 'Bladen måske endda lidt mere oprejst). Næææ man sidder godt på en R6'er. Sædet er 82 cm over jorden, men R6'eren er så smal at jeg, med mine 180 cm, har benene lidt bøjet når de begge er plandet solidt på asfalten.
Fodhvilerne er perfekt placeret, med et dejligt knæk til knæerne, og tilpas langt tilbage, så den let foroverbøjet stilling, falder helt naturligt. Men nu har jeg også altid godt kunne lidt en lidt kompakt, foroverbøjet kørestilling.
Det anstrengende ved lange (kedelige) lige-ud-ture er de høje omdrejninger den lille 600 ccm skal have. Ved 110 km/h køre den med 6000 rpm i 6. gear. Og det lave moment (68Nm ved 11500 rpm) gør at den helst skal ligge over mindst 4500 rpm for at trække bare lidt. Den går skam jævnt og behageligt uden rytsler eller mislyde selvom man tøffer afsted med 2500 rpm i 6. - der er bare ikke noget træk i motoren. Over 5000 trækker den fint, og over 8000 - ja så trækker den vildt. Jooo - gearkassen bliver skam brugt flittigt. Gearkassen kan iøvrigt godt virke lidt støjende, hård og træ. Men den virker upåklageligt, uden at finde falske frigear.
Overhalinger, på den lange lige landevej til arbejdet, er ikke noget problem, hvis man bare giver den et par pinde ned. Giver man den 2. går den 163 km/h på det digitale speedomenter, før omdrejningsbegrænseren slår fra ved 15500 rpm. Jo jo det er skam rigtigt nok - 15500 rpm i en 600 ccm, men slaglængden er også kun 44,5mm. Pusten går dog hurtigt af den efter 13000, hvor den yder sine 123hk, men den forsætter altså til 15500. Iøvrigt tror jeg at den er lige så hurtig som 'Bladen fra 40 til 180-200km/h.
Det bliver først rigitgt sjovt på vejen hjem fra arbejdet, hvor der - når vejret en sjællen gang tillader det - kan køres en omvej, der er lidt mere snørklet. Det var disse veje der gjore at jeg skiftede til Yamaha'en, og det er da også her, at den virkelig er på hjemmebane. Jo mindre, jo bedre faktisk. Små langsomme (70 - 80km/h) sving er R6'erens faroitter - ihverfald med min kørestilling. Hvorimod den i de lange hurtigere (130 - 150km/h) sving er en lille smule mere nervøs. Det tror jeg dog man kan kompenserer sig ud af, med lidt mere fjederforspænding både foran og bagved, men det har jeg ikke haft tid til at eksperimenterer med endnu. Jeg har jo som sagt endnu kun haft én søndagstur. På denne var jeg dog helt ude på kanten af bagdækket, uden at jeg iøvrigt er nogen Rossi. R6'eren gør det bare let (læs: MEGET let) at køre på denne måde. Meget forudsigelig, neutral og lystre alle komandoer, uden brok. Til sammenligning var jeg et års tid om at få nok tiltro til ´Bladen, før hele bagdækket og knæet blev brugt der.
Hvad kan jeg mere fortælle ... jo, jeg har lige fået nye dæk på: BT014. De virker rigtigt gode, og bliver ihvertfald meget hurtigt meget varme. Rigtigt godt bid i vejen. Jeg kan endnu ikke sige det med sikkerhed, men mit første indtryk er, at de måske har en tendens til at 'falde' ind i svinget, og det er som om det er fordækket der 'falder' mest - uden at det iøvrigt virker ubehageligt. De gør det ikke med det samme, som hvis man kørte på trekantede dæk (det ville også kunne mærkes på ligeud-stabiliteten, som abserlut ikke fejler noget), nej - det er mere som om man først skal overbevise fordækket om at man virkelig gerne vil dreje, hvorefter det svarer: "Jamen, så hold fast, for nu drejer vi altså." Nå anyway - det er som sagt ikke ubehageligt, og man bliver ikke i tvivl om hvor man styre hen.
Ellers tror jeg ikke jeg har så meget mere at kunne berette om. Jeg håber ikke at jeg har roet alt for meget rundt i det, og at mine stavefejl har forstyrede meningen.
Lidt kolde facts skal I selvølgelig også have. Nedenstående er info. fra www.bikez.com.
Motor/Teknik:
599.00 ccm, 4 cylindret, 4 takts, vandkølet. Kompresion: 12.4: 1. Bore x slaglængde: 65.5 x 44.5 mm. 6 gear.
Omkostninger:
Nye dæk, og syn. (ca. 3500kr)
Ydelse:
123Hk ved 13000 rpm, 68Nm ved 11500 rpm
Acc.: 0-100 km/t:
3,4 sec.
Topfart:
250 km/h
Bremser:
For: 2x295mm flydende ophængt skiver, med 2x4 stemplet fast ophængt calibre.
Bag: 1x220mm fast ophængt skive, med 1x2 stemplet flydende ophængt calibre.
Transmission:
Kæde.
Vægt:
tør: ??169kg??, våd (køreklar med benzin) 195kg.
Chassis:
Front suspension: Vandring 130mm, fuldt justerbart.
Rear suspension: Vandring 120mm, fuldt justerbart.
Akselafstand: 1380mm
Nypris:
Ja, det var faktisk derfor jeg var inde for at kigge efter en anmeldelse. Jeg skulle udfylde forsikrings papir. Så det ved jeg faktisk ikke. Men jeg tror at den kostede 135.000kr. i '99.

MC anm. hjælp

Anmeldelserne er lavet af brugere af DMCN, som gerne vil dele deres oplevelser med MC'en, med andre. Anmeldelserne er derfor ikke en egentlig professionel test/måling af maskinen, men brugerens eget indtryk, opnået gennem brug af/kørsel på maskinen, gennem en længere eller kortere periode.

 

 Nye anmeldelser

Enhver der er registreret på sitet, kan indsende et ubegrænset antal anmeldelser. Enhver kan gratis blive registreret her på sitet, med et selvvalgt brugernavn. Når man er logget ind, kommer der i menuen mulighed for at indsende anmeldelser (menupunktet "medlemsmuligheder").

Når du anmelder din egen motorcykel bedes du huske at få det hele med, idet det ikke er specielt informativt at læse at en ejer af en Yamazuda XGFR 3000 mener at det er en "Fed maskine, der kører fra alt & alle".

Opfat det, som om du skal sælge maskinen til en god ven, som du vil være ærlig overfor; fortæl om maskinens styrker og svagheder vedr. køreegenskaber, motor/teknik, vedligeholdelse, omkostninger o.s.v.
Husk også at angive oplysninger om egen højde/drøjde, hvis det har betydning for anmeldelsen.

Jeg har udformet anmeldelsesformularen, så den kan fungere som inspiration/huskeliste - prøv den!

 

Hvis du vil rette eller slette en anmeldelse, kræver det at du er oprindelig forfatter af den - altså at dit DMCN brugernavn er påført anmeldelsen. Hvis det er tilfældet vil der automatisk blive vist ikoner som giver dig mulighed for at redigere eller slette en anmeldelse.

 

Kommentarer

Hvis du har redaktionelle kommentarer, kan du kontakte redaktøren for MC anmeldelser.

Hvis du ønsker at stille uddybende spørgsmål til et produkt, skal du gøre dette i forumet.

I visse tilfælde kan du skrive direkte til anmelder, vha. "private beskeder". *

DMCN sponsor

S-tech er den venlige DMCN sponsor der gør det muligt for DMCN at leve

Login Form

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør