FZR600R - 1996; ’Et godt køb i klassen/årgangen’

Baggrund
Forgængeren FZR600 med runde dobbeltforlygter og ca. 90 hk er solgt i et anseeligt styktal på verdensplan. Af uforståelige årsager fortsatte denne model langt op i sen-90' erne på det amerikanske marked. En del af disse cykler kom til Danmark under betegnelsen FZR600US. Afløseren FZR600R blev præsenteret i Europa i 1994, men i USA kom modellen til at hedde YZF600R (uden "Thundercat"). I Danmark var succesen til at overskue, da nyprisen inkl. afgift udgjorde den fuldstændig sindssyge sum af 150.000 kr. + levering. Hertil kommer, at præstationerne er marginalt ringere end Honda CBR600F3, som på samme tidspunkt var 10.000kr billigere. I England og Tyskland har FZR600R dog fået en bedre modtagelse, og vi kan takke englænderne og tyskerne for at der i dag findes masser af "aftermarket" udstyr til netop FZR600R (fx hos M&P).

Brochure, fotos mv. kan ses på http: //home20.inet.tele.dk/kwi/
Køreegenskaber:
En FZR600R er absolut stabil ved alle hastigheder. Man har bestemt ikke indtrykket af at motoren er for kraftig til resten af cyklen. Der er tilstrækkelig frihøjde til ekstrem nedlægning. FZR600R føles større end fx CBR600. Førere op til 185cm burde derfor ikke få problemer med pladsen. Bremserne kan der ikke udsættes noget på. Den er som oftest mere tilbøjelig til at blokere forhjulet end løfte bagenden. Der er absolut ingen tegn på træthed/fading ved banekørsel.
Accelerationen er ikke hidsig på den chokerende/skræmmende måde, men det skyldes nok mest stabiliteten og den behagelige motorlyd. Når man sammenligner direkte med andre cykler en den meget hurtig. Jeg har faktisk kun fået rigtigt baghjul én gang, af en CBR1100XX, men det er da til at leve med. Accelerationsmæssigt har jeg kørt lige op med en R6 hvor chaufføren på R6'eren var "godt i stand". R6'eren stejlede dog klart bedst og mest!
En FJ1100 bliver ædt til morgenmad selv om den har 125 hk. Der skal dog files meget på koblingen for at få FZR'en hurtigst afsted på de første meter.
En FZR600R kan desværre ikke "wheelie off the throttle", men fuld gas ved 5000 o/min og hård tilkobling giver et festligt højt løftet forhjul. Under hård acceleration kan man opleve at forhjulet løfter sig nogle få centimeter i 1. gear samt ved skiftet til 2. gear. Sidstnævnte kan i øvrigt godt give et "klask" fra transmissionen. Bortset fra det, er gearskiftet simpelthen perfekt.
Kåben på FZR600R er større end på fx CBR600, men langturskomforten er alligevel begrænset. Jeg bryder mig egentlig ikke om at køre mere end 200 km ad gangen. Spejlene samt lyset er rigtigt gode detaljer.
Præstationer (iflg. Touring Nyt):
0-60 km/t 2,0 sek
0-80 km/t 2,7 sek
0-100 km/t 3,5 sek
0-120 km/t 4,6 sek
0-150 km/t 6,7 sek
0-200 km/t 13,9 sek
Topfart 230 km/t
Motor/Teknik:
FZR600R må som nævnt ikke forveksles med FZR600US, som er simplere, grimmere og betydeligt ældre som konstruktion.
Faktisk minder en FZR600R teknisk mest om YZF600R Thundercat. Den største forskel er vel at Thundercat'en har alustel i stedet for stål som FZR600R må "nøjes med". Det er dog bemærkelseværdigt at cyklerne alligevel vejer det samme!
Motoren lyder kort fortalt som en 4-cylindret sportsmaskine skal lyde. Mange har forvekslet den med en FZR1000, men det er vel også meningen - hvorfor skulle speedometeret ellers gå til 300?
Genesis-motoren har keramiske cylinderforinger, hvilket skulle sikre lav friktion og lang holdbarhed. Tomgangen er lidt urolig men til gengæld dejligt fri for mekanisk støj. Der eneste man hører bortset fra udstødningens pludren er en let hvislende lyd fra motorens indre. Ventiler og knastkæder bør absolut ikke klapre/rasle, som det fx ofte høres på en CBR600.
Motoren trækker rent fra ca. 2000 omdrejninger (who cares?) og festen begynder så småt ved 6-7.000. Der er dog et "dødt" punkt mellem 5.000 og 6.000. Når omdrejningstælleren passerer 10.000 går motoren bananas og trækker op til 13.000 med en lyd der minder en del om en F-16 med fuld skrue over Oksbøl Skydeterræn. Motoren kan sikkert sagtens trækkes ud i det røde felt, men jeg har nu ikke prøvet.
En standard FZR600R er gearet ca. som følger:
Speedometervisning I virkeligheden
1. gear 100km/t 95 km/t
2. gear 150 km/t 139 km/t
3. gear 180 km/t 175 km/t
4. gear 210 km/t 203 km/t
5. gear 240 km/t 228 km/t
6. gear 260 km/t 252 km/t*)
*) Topfart med ikke-tunet motor opgives til 230 km/t. Speedometeret viser ca. 240.
En EXUP-ventil som på FZR1000 ville være vidunderligt, men findes desværre ikke på denne model. Motoren bærer tydelig præg af at have relativt store karburatorer, som forhindrer den i at reagere effektivt på gassen ved lave omdrejningstal. På dette punkt vil jeg personligt mene at en CBR600 er bedre. Jeg har hørt om folk der har skiftet til mindre karburatorer, hvilket giver en bedre respons, men det koster selvfølgelig et par heste i "den anden ende". Jeg har ikke prøvet tunudstødning og jetkit, men det var måske en mulighed. Iflg. min egen Yamaha-forhandler står den så godt i motoren som den kan.
Oprindeligt var ventiljusteringen planlagt til 48.000 km, men senere har Yamaha skiftet politik, så det nu skal ske ved 24.000 km. Ved dette kilomertertal stod mine 16 ventiler dog allesammen perfekt midt i tolerancerne.
Affjedringen er fuldt justerbar i begge ender, i hvert fald på 95/96-modellen. Antallet af kombinationsmuligheder har jeg beregnet til 3.225.600 og det er jo altid rart at vide!
Omkostninger:
Kvaliteten i almindelighed er næsten på Honda-niveau, hvilket er sagt med den dybeste respekt for Honda!
Nyprisen på FZR600R var urimeligt høj, faktisk var den 10.000 dyrere end CBR600F3, som endda er hurtigere!
Thundercat har sidenhen kostet mellem 20.000 og 30.000 kr mindre! De første ejere af FZR600R har derfor allerede tabt en hel del penge på ejerskabet. Heldigvis hører jeg ikke til dem.
Det løbende omkostningsniveau som helhed er ganske rimeligt. Cyklen går i gennemsnit 17 km på en liter blyfri 95, uden at man behøver at køre specielt langsomt. Mit eksemplar bruger ingen olie. Et komplet serviceeftersyn tager 3,5 timer og koster ca. 1.500 inkl. materialer. Man kan evt. nøjes med olieskiftet, som blot skal foretages for hver 6.000 km.
Afskrivning handler jo i høj grad om, hvorledes priserne på nye motorcykler udvikler sig. Genesis-motorerne fra Yamaha kan sagtens klare 100.000 km, hvilket jo svarer til 15-20 års normal brug! Når Thundercat'en udgår af sortiment kan man måske forvente prisstigninger på FZR600R, idet nærmeste alternativ så bliver en R6 (lad os dog i stedet håbe at afgifts-vanviddet i DK får en ende i nær fremtid !!!)
Modellen er lidt sjælden, hvilket bl.a. betyder at fx et luftfilter koster over dobbelt så meget som til en FZR1000. Dæk og reservedele i øvrigt er absolut intet problem. De fleste dele fås både som originale og uoriginale i Danmark.
Rengøring af cyklen er temmelig besværlig på grund af mange krinkelkroge. Desuden "mangler" der et centralstøtteben. Et sæt bløde sidetasker passer fortrinligt til en FZR600R, men der er ikke plads til passager samtidigt. Der mangler efter min mening også et panikhåndtag til passageren, men det kan da heldigvis købes.
Konklusion:
Et godt køb i klassen/årgangen. Præstationerne svarer til Thundercat og er i praksis ikke langt fra R6. Nærmeste konkurrent Honda CBR600F2/F3 er overvurderede og derfor dyrere. Suzuki RF600 har et dårligt rygte og så er den jo grim.
Gode råd: Køb den straks!
Tekniske specifikationer for Yamaha FZR600R 1994-96:
Effekt: 100 hk (73,6 kW) ved 11.500 o/min
Moment: 65,7 Nm (6,7 kgm) ved 9.500 o/min
Kompression 12: 1
Cylindre: 4 stk. på række, 4-takt, vandkølet, keramiske foringer, 16 ventiler
Knastaksler: Dobbelt overliggende
Karburatorer: 4 stk. faldstrøms-vakuum 34 mm
Stel: Deltabox profilstel (stål)
Forbrug: 12,5-20,5 km/l
Transmission: 6 gear, kædetræk
Vægt (tør): 184 kg

MC anm. hjælp

Anmeldelserne er lavet af brugere af DMCN, som gerne vil dele deres oplevelser med MC'en, med andre. Anmeldelserne er derfor ikke en egentlig professionel test/måling af maskinen, men brugerens eget indtryk, opnået gennem brug af/kørsel på maskinen, gennem en længere eller kortere periode.

 

 Nye anmeldelser

Enhver der er registreret på sitet, kan indsende et ubegrænset antal anmeldelser. Enhver kan gratis blive registreret her på sitet, med et selvvalgt brugernavn. Når man er logget ind, kommer der i menuen mulighed for at indsende anmeldelser (menupunktet "medlemsmuligheder").

Når du anmelder din egen motorcykel bedes du huske at få det hele med, idet det ikke er specielt informativt at læse at en ejer af en Yamazuda XGFR 3000 mener at det er en "Fed maskine, der kører fra alt & alle".

Opfat det, som om du skal sælge maskinen til en god ven, som du vil være ærlig overfor; fortæl om maskinens styrker og svagheder vedr. køreegenskaber, motor/teknik, vedligeholdelse, omkostninger o.s.v.
Husk også at angive oplysninger om egen højde/drøjde, hvis det har betydning for anmeldelsen.

Jeg har udformet anmeldelsesformularen, så den kan fungere som inspiration/huskeliste - prøv den!

 

Hvis du vil rette eller slette en anmeldelse, kræver det at du er oprindelig forfatter af den - altså at dit DMCN brugernavn er påført anmeldelsen. Hvis det er tilfældet vil der automatisk blive vist ikoner som giver dig mulighed for at redigere eller slette en anmeldelse.

 

Kommentarer

Hvis du har redaktionelle kommentarer, kan du kontakte redaktøren for MC anmeldelser.

Hvis du ønsker at stille uddybende spørgsmål til et produkt, skal du gøre dette i forumet.

I visse tilfælde kan du skrive direkte til anmelder, vha. "private beskeder". *

DMCN sponsor

S-tech er den venlige DMCN sponsor der gør det muligt for DMCN at leve

Login Form

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør