Fazer 1000 - 2003; ’En fantastisk maskine’

Som gråhåret motorcyklist der har taget turen fra Triumph Twins over den japanske invasion med 2- og 3-cyl Kawasaki 2-taktere (dengang da det det ikke blev anset som en miljøbelastning at lægge blå røg over hele byområder - ordet miljø var faktisk ikke engang opfundet *G*) , de første 4-cyl "superbikes" (Z1 900) og i de senere år lånt sig frem med forskelligt stort og småt - ja, så var det på tide at få 2 hjul under sig igen.
Valget stod imellem BMW's K1200RS og R1200GS, Suzuki V-strom 1000 og Yamaha Fazer 1000. BMW'erne er kvikke og komfortable, og Suzuki'en meget anvendelig, men Yamaha'en var det hele på engang samt den mest motorstærke med det himmelske drivværk fra R1, og min størrelse (176/82) passede den perfekt til.
Så den sidste i forårsleverancen hos Fisker på Åboulevarden her i staden fik jeg hurtigt sat underskrift på.

Og hvilken maskine !
Først svaghederne, de er nemlig få og iøjnefaldende:
1.: Halvkåben, selv med Yamaha's "touring"-glas giver ikke meget læ ved kvikke motorvejshastigheder. Der skal et uoriginalt på, når jeg finder et rimeligt smart ?
2.: Motoren har ikke meget svinginerti, og dette kombineret med et højt 1. gear, som normalt på kraftige maskiner, gør det let ved lidt uopmærksomhed at stall'e den ved grønt lys. Pinligt.
Eller hvis man vil sikre sig imod det, så betyder lidt vel mange omdrejninger kanonstart med forhjulet i luften. Spektakulært eller pinligt, afhængigt af temperament.
Prøv f.eks. en BMW K1200RS hvor starter er helt ubesværede. Eller naturligvis nogle af de store V-2'ere som også har et helt andet check på denne disciplin.
3.: Temperaturmåler. Der er ingen !! Kun en dum lille advarselslampe, som vistnok visse Fiat-modeller havde engang. Og til overflod så blinker denne lampe hidsigt når det lykkes for en at stall'e motoren ved grønt lys, ligesom de andre lamper. Bare for ligesom at understrege ens manglende kompetance. Pinligt, pinligt.
4.: Der er ikke ABS eller startspærre. I 2004 !
Men det er så det. Resten er ren fornøjelse.
Når den er varm, trækker den ved alle omdrejninger, i alle gear, selv nede fra 2000 rpm i 6. gear ruller man blot noget håndtag på, og den trækker magtfuldt og uden beklagelser op, og det er ligesom en gigantisk bungy-jump elastik som strammes mere og mere efterhånden som den samler rpm, efter 6000 bliver lyden mere som et stort jetfly under start, og man holder rigtigt, rigtigt godt fast, i de lavere gear begynder forhjulet her at få tendens til at gå fra asfalten, og vejen snævres lynhurtigt ind forude, permanent aflevering af kørekortet kan nås i løbet af et par hjerteslag, den er så fed at sætte respekt i livet på stort set alt man kan møde på gaden, at man kører rundt med et stille grin konstant. Ikke at en kvik ungersvend på en af de hurtige 600ccm'er ikke kan køre fra mig under de rigtige betingelser, men Fazer 1000'eren gør det så fuldstændigt uanstrengt.
Og bremserne (fra F1'eren) er lette og magtfulde, 2 fingre holder let forhjulet på klagegrænsen.
Kørestillingen med den oprette streetfighter stil er perfekt for både de magelige og os stivryggede, ingen ømme håndled her, heller ikke ved cruising i byzone, sædehøjden og fodhvilere rigtig (til min størrelse).
En fantastisk maskine, og totalt set det bedste jeg nogensinde har prøvet, anvendelig til dagligt brug, til sjov i gaden og på landet, til touring, især på grund af det herlige drivværk og chassis, som ganske diskret og ubesværet sender en afsted på ganske umoralske hastigheder.
Det bidske udseende er naturligvis en smagssag, men jeg synes den er flot og moderne, og frontkåben giver udover vindafvisning plads til et klart og kraftigt lys som gør natkørsel til en leg.
Og der har iøvrigt ikke været nogetsomhelst at reklamere over.
Motor/Teknik: 4-cyl 998ccm DOHC 20-ventilet 4x37mm keihin
Omkostninger: 169.900
Ydelse: 143 hk/10.000rpm
Acc.: 0-200 km/t: 10 sek.
Topfart: 250 km/t