1100 Drag Star – 2006; ’kvalitet og godt håndværk’

Egentlig skulle jeg slet ikke begå mig her pga min fremskredne alder, jeg burde hellere interessere mig for et medlemskab i Ældre Sagen eller begynde at se mig om efter en plads på et plejehjem.
Men nix, det er for kedeligt, så efter at have haft noget skrammel i min fagre ungdom, skulle der ske noget andet. Dengang stod man jo med slet skjult misundelse og savlede over de velbjergede, der havde midler til en Triumph Bonneville og man selv lige kunne skrabe sammen til en MZ 250. Det blev siden til Honda CB 250 og Suzuki 350 og så var det bal forbi.
En halv menneskealder efter skulle vi have nyt køkken og murermesteren fik mig overtalt til en prøvetur på hans Honda Shadow 750 ACE som forresten osse var til salg....
En time senere var den synet i mit navn, absolut ikke til fruens store begejstring.

Nu bor vi i et landområde og den nærmeste flække har i de sidste tre år været angrebet af en virus, som har afstedkommet, at samtlige gamle senile pjokkehoveder har købt motorcykler og forenet sig i en exclusiv klub. "Vi kører ikke stærkt" blev der sagt inden den første tur, men Shadowen skulle ha´nogen af pisken for at følge med. Ellers var jeg ganske tilfreds med cyklen, men der manglede lidt power. Murermesteren kom så i et festligt lag til at nævne, at hans Yamaha 1100 Drag Star fra 2006 også var til salg.....
Ja, udfaldet kan man tænke sig til!!
Det er en fabelagtig cruiser, et hammergodt bundtræk og med Raask potter en fed lyd fra V2 motoren. Bremserne med dobbelte skiver og enkelt bag har virkelig stopping power, hvor Hondaéns tromle bag var ynkelig. Og ingen fedtet kæde her, kardantræk. Det store velpolstrede sæde ser ved første øjekast ud som toppen af magelig luxus, men efter en times køring sover ens r.., men lidt sadelmager arbejde og fjernelse af en 1/2 tomme skumgummi ændrede sædets karakter.
For folk af mindre størrelse er dette cyklen, den har meget lav sædehøjde og tyngdepunkt, hvilket også gør den letkørt og at man ikke skal sidde med tåspidserne ude ved standsning. Vægten på små 300 kg fornemmes stort set ikke, ellers et punkt jeg havde betænkelighed ved.
At jeg så er ved at blæse af, når oldingene foran flår i håndtaget er en anden sag.
Den er ret højt gearet i 1. gear og der skal fires lidt på koblingen ved igangsætning ellers går dyret istå. Gearskiftet er noget larmende med et lydeligt "klonk" og det er ellers det mest negative jeg kan sige om den. Jo, det er nødvendigt at afmontere den ene udstødning ved oliefilter skift, ikke særligt smart!!
Ellers bærer Yamahaén præg af kvalitet og godt håndværk og efter 4000 fra ny har der ikke været noget bøvl.
Gu´ ved hvor man finder et plejehjem "with room for a pony and a Yamaha".

See you on the road.