GSF600 - 1996; ’fin cykel til daglig transport’

Generelt
Jeg havde en Bandit 600 uden kåbe i næsten 1 år. Det er en fin cykel til bykørsel, let sportslig kørsel på landevej og touring.
Køreegenskaber
Motoren har et godt bundtræk, bedre end min YZF600R selvom den heller ikke ligger på den lade side. Og selv andre mere sportsligt orienterede 600 maskiner skal tage sig lidt sammen for at tage den fra 0-100 km/t. Når man når over 100 km/t er den ikke særlig behagelig at køre på. På et tidspunkt skulle jeg når en færge i Nyborg, så den fik 180 km/t hele vejen over Fyn - jeg var fuldstændig færdig da jeg kom ombord på færgen som om jeg havde taget 200 armbøjninger... (d.v.s. som jeg tror det er at tage 200 armbøjninger...;-) )

Affjedringen er blød og den eneste indstillingsmulighed er fjederforspændingen bag på. Derfor er den ikke særlig velegnet til frisk kørsel på landeveje - man skal ikke presse den særlig meget før den gynger gennem svingene. Derfor er det et must at stille bagdæmperen i hårdeste indstilling, selv om det stadig er temmelig blødt.
Ved større bump banker forgaflen uden videre igennem.
Ellers er cyklen ganske letkørt . Det var min første cykel efter stilstand på 3 år, og jeg kunne umiddelbart sætte mig op og køre den ganske sikkert. Jeg havde regnet med at jeg skulle kæmpe lidt mere med den - den vejer trods alt 196 kg.
På grund af det høje styr sidder man temmelig opret på cyklen, men det er også OK til bykørsel da det giver fint udsyn. Jeg kan dog anbefale af dreje styret lidt nedad - det giver mere kontrol over cyklen.
Konklusion
Skal du bruge den til daglig transport, lidt touring, en søndagstur i ny og næ, er det en fin cykel.
Men vil du køre sportslig kørsel på små snoede landeveje, bør du nok kigge dig omkring efter en anden cykel. Eller også betale 5-6.000 kr og få skiftet bagdæmperen og sat hårdere fjedre i forgaflen.
Teknik (taget fra MC-revyen 1996 i mangel af bedre)
Motor: 4 cyl. 599 ccm
Ydelse: 77 HK
Acc.: 0-100 km/t: 4,8s
Topfart: 205 km/t
Køling: Luft/Olie
Bremser: For 2 skiver. Bag 1 skive
Træk: Kæde
Vægt (tør): 196 kg => 2,54 kg/HK
Nypris 1996 ca. 70.000