GS500E – 1993; ’letkørt og byder ikke på overraskelser’

Forhistorien:
Jeg købte min GS 500 E i 1994, fordi jeg savnede en helt almindelig gade cykel. Jeg har i mange år kørt forskellige slags motorcykler, men jeg har klart kørt mest off-road. Nu ville jeg ud at køre længere ture, også ferieture til udlandet, og det kunne min forhåndenværende maskinpark ikke bruges til. Min MC skulle være:
Brugt, og ikke for gammel, for mine midler var begrænsede. Brugt for at være billig i anskaffelse, og ikke for gammel, for jeg har mekanik nok at skrue i. Jeg ville have noget "vedligeholdelsesfrit".
Egnet til touring - og med touring mener jeg timevis af motorvej med omkring 120-130 med passager og ful oppakning. Jeg er ikke nogen road-racer, og da slet ikke når jeg er på ferie!

Ikke et stort skrummel, men noget man lige springer på, når man skal ud til en af gutterne i den anden ende af byen
Valget faldt hurtigt på en brugt Suzuki GS 500 E fra 1993 uden kåbe. Jeg købte i en forventning om at få meget MC for næsten ingen penge, og det var lige hvad jeg fik.
Specifikationer
- er hamrende ligegyldige. Den er IKKE hurtig. Det ER en MC, og den kører som sådan hurtigere end biler, men tophastigheden er beskedne 170, og det lyder jo ikke imponerende. Men JEG kører stort set kun i danmark (pånær ferieture, hvor cyklen jo er læsset med bagage, og hvor ræs er uinteressant), og 170 er rigeligt. Jeg gider ikke køre over 150 alligevel. Ved 136 er pappet i fare på lande vej, og på motorvej skal man helt op på 177 før straffen er frakendelse af styrebevis.
Generelt
Den er driftssikker i det ekstreme. Gammel gennemprøvet motorkonstruktion, ingen nymodens teknik, og kun gennemtestede løsninger. Og så er modellen jo ikke just ny. Det var de positive sider, den er VIRKELIG til at stole på. Desværre kan man ret ofte også stole på Suzuki's kvalitet. Den ruster. De matsortlakerede udstødninger ruster meget hurtigt, og stålstellet (malet i alu-farve) er ikke grundet og har kun fået een gang lak, så alle svejsninger ruster lynhurtigt. Finishen er rystende ringe. Tanken er ikke malet på undersiden, plastic-delene rasler, og er flere steder skruet sammen med selvskærende skruer. Sikken jammer.
Styret
Styret er underligt. To rør-ender boltet på gaffelbroen i nogle gummiophæng. Måske har jeg kørt off-roadere og Harley'er for længe, men et styr der ikke føles som om det hænger ordentlig fast i cyklen irriterer mig. Nå, der ER jo ikke nogen racer, så pyt. Men det kan ikke justeres, så siddestillingen er take it or leave it. Og DET er for ringe, et par almindelige styr-klamper kan sgu ikke koste meget at lave.
Siddestilling
Siddestillingen er ikke god til mine 176 cm. Det føles underligt sammenkrøllet. Fodhvilerne sidder lige så langt fremme som på en gammeldags touring cykel, men styret sidder lavt og langt fremme som på en sportscykel. Jeg ville gerne have styret højere op, eller forhvilerne længere tilbage, men den underlige kombination Suzuki har valgt, er anstrengende at køre med.
Speedometer
Viser lidt for meget, men what the heck, det gør alle japanere jo. Det er vist kun italienere der kan finde på at vise for lidt.
Bremser
Bremserne er gode, tilstrækkelige, lette at bruge... Hvad kan man sige? Pålidelige og uden overraskelser. Jeg har kun een gang kørt dem rødglødende (bjergveje i italien), og så fader de lissom alle andre skivebremser. Kun en skive på hvert hjul, og meget lette at skifte klodser på.
Køling
Ingen dyr eller besværlig vandkøling, dejligt. Den er hurtigt varm og køreklar.
Trækket
Ja, lidt er der da. Men uanset hvor meget man giver den tæsk, så ER den altså ikke ret hurtig. Perfekt til en begynder, og perfekt til alle os, der har indset, at ræs er langt sjovere (og sikrere) på en bane, hvor man ikke midt i et sving opdager, at bondemand Jensen også har brugt vejen.
Ingen Kåbe
Cyklen er klart flottere med kåbe, så kan man næsten ikke se at det ikke er en superbike. Men jeg er ikke til TupperWare, og man skal kunne se at det er en MOTORcykel jeg kører på, så jeg brugte pengene på Givi Wingrack med 45 liters tasker. Jeg måtte selv lave beslag til Wingrack'et, for Givi laver ikke beslag til GS'en, kun noget universal-dingelværk som jeg ikke vil betro mine ejendele til. Det var nu ret let, jeg skiftede passager-bøjlen ud med en "tværstang" og fæstnede på lydpotteophænget og sædelås-bestaget. En lille afstiver bagom nr. pladen var også nødvendig.
Spejle
Jeg er ikke vant til at bruge spejle, det er ikke noget man bruger på off-roadere og Harley'er, og da jeg er vant til at dreje hovedet, generede det ikke ret meget at spejlene vibrerede så man ikke ku se en sk... disse. Den foroverbøjede siddestilling gjorde det nu ikke lettere at kigge bagud.
Touring
Det er en fin touringcykel, og køreegenskaberne med tung oppakning og passager kan godt bruges. Faktisk er passagerpladsen i sport-bike stil, bedst til en lille stram pigerøv, der ikke skal sidde der for længe ad gangen - ikke imponerende. Men for føreren kører cyklen nu fint, både med og uden passager.
Reservedelspriser
Som på alle japanere skal man helst undgå originale reservedele. Modellen er gammel, og solgt i bundter i især Dyskland, så billige dele er til at få fat i.
Motoren
For fanden, hvor designeren sov i timen. Man skal afmontere de fleste af slangerne til vacuum-bensinhanen for at komme til luftfilteret - som er et papirfilter der fås uoriginalt.
Det er let at skifte olie og oliefilter, og motoren er slidstærk ad helvede til (hører jeg fra tyskland), så brug en god olie, og hav MC i 20 år. Den er kun tocylindret, så ventiljustering er sikkert ikke noget der tager flere dage, men jeg har ikke prøvet (kørte kun 19.000km før den blev afhændet igen). Lyden er tam, men der er et væld af mere "lydhøre" potter på markedet, og originalen ruster jo alligevel op. Det er ret let at få en to-cylindret til at lyde som en motorcykel.
Køreegenskaberne
GS 500 E er letkørt og byder ikke på overraskelser. Nogen ville nok kalde den kedelig, men jeg opfatter den som rar og omgængelig. Affjedringen er som en opvredet karklud, og forgaffel(stankel)benene er af en diameter som får mig til at tro, at man nok bare skal lære at leve med det. Kør ordentligt, så er det ikke noget problem. Kører du ræs, kommer du før eller senere forbi en forhandlers udstillingsvindue, og må erkende, at du har købt den forkerte model. Ligger støt og roligt i kurverne under alle forhold (Pirelli dæk til 5-600 kr. stykket
Økonomien
GS er hammer billig at køre på. Lavprofil sportsdækkene koster 1/3 af prisen på dæk til en superbike, 520-kæden koster så du griner hele vejen ud af butikken, og med de kræfter cyklen er i besiddelse af, rykker den ikke noget i stykker. Hold balancen og bliv på vejbanen, så koster den ikke mere at køre på, end en Jawa. Selv forsikringen er billig. Det var derfor jeg valgte en GS 500 E, og jeg kunne finde på at gøre det igen.
Konklusion
En anden anmelder skrev:
"Jeg forstår godt, at Suzuki GS 500 E de seneste år, har været den mest solgte maskine i Danmark. Det er en god begyndermaskine, da den er særdeles letkørt. Den er også god til den daglige transport, samt til ferie-touring i Danmark. Skal man ud at se Europa, bør man overveje en egentlig touring-maskine."
Det eneste jeg ikke er 100% enig i, er det med kørsel i europa. Jeg har præcis brugt den til touring i europa, og for mig er det en kæmpe plus, at teknikken er så simpel, at jeg ikke er afhængig af autoriserede værksteder med mekanikere der kun taler Catalansk, når en lille plastic-dims knækker. Der er forskel på fisk, men denne her torsk ville ikke betale dobbelt så meget, for at kunne køre 20 km/t hurtigere i ferien.
Claus Rittig