T5 850 – 1986; ’prøv det, prøv det’

Moto Guzzi T5 er en temmelig tung motorcykel, som gør sig godt som turmotorcykel. Den blev ikke det store tilløbsstykke i 80'erne, da den ikke var særlig køn. Derfor er der en del, der har valgt at lade den udstyre med fuldkåbe, som gør den til et noget mere tåleligt bekendskab for øjnene.
Dens køreegenskaber er ganske gode. Med tre hjulstørrelse-kombinationer er der noget at vælge for en hver.16"-16", 18"-18" og 16"-18". Min har 18" bag og 16" for. Dette giver en god stabilitet i kraft af det store baghjul og gode styreegenskaber i kraft af det lille forhjul. Desværre giver de lille forhjul også en noget ubehagelig kørsel over vejstriber i høj fart. Jeg ombygger snart min til 18” forhjul, for at udbygge langturskomforten. Siddestillingen er ganske komfortabel, temmelig oprejst. Jeg kører med et sænket sæde, som gør at jeg kommer mere i læ af min kåbe. Instrumenteringen er god og overskuelig, selvom italienere har deres egen mening om hvordan talangivelser skal være på skiverne. Knapper og greb fungerer fremragende. T5'eren er lavet i mange eksemplarer som politi-motorcykel og ikke så mange som civil.

Motoren er en V2, der ligger på tværs i stellet. Ens knæ kommer nogen gange lidt i kontakt med ventildækslerne, men det gør nu ikke så meget. Den er på knapt 850 ccm, med enkelt knast og stødstænger, altså en temmelig gammel konstruktion. Dertil en karburator til hver cyllinder, med accelerationspumpe, der hæver gasmængden, når der bliver hevet godt i gashåndtaget. Motorgangen er ganske stille og rolig, men skidtet kan sagtens flytte sig. Det er ikke en racer, men fantastisk til lange ture på motorvej i kraft af sit gode moment. To personer og fuld oppakning med 150 km/t i flere timer er intet problem.
Moto Guzzi er lidt som at lege med Lego, alt passer sammen derfor er der masser af brugte dele på markedet. Prisen for sliddele er absolut rimelig. Olieskift/ventiljustering hver 10.000 km, filter for hvert 20.000, anbefalet en gang om året. Flere Moto Guzzi 850/1000 ccm har gået 150.000 km inden renovation af motor, enkelte op mod 300.000. Min har gået 40.000 km, de 7.000 i min eje. Der har ikke været andet en almindelig eftersyn af bolte og el. motoren er luftkølet.
Køber du en Guzzi med ca 50.000 på uret, bør du være opmærksom på at den skal have skiftet kardankryds. Der er flere tilfælde hvor der er stået af på det lag. Levetiden kan forlænges væsentligt med fedt og eftersyn. Tag ingen chancer der. Køber du en Moto Guzzi fra sidst i firserne med ”firkantede” cylindre, lyder det hele lidt raslende i tomgang. Dette er bare lidt resonans fra formen, og forsvinder ved når man starter med at køre. Italienere har altisd haft et ry for at have lidt bøvl med strømmen. Det er også rigtigt. Samlinger og stik skal have en gang imprænering en gang i mellem og ellers bare kigges efter for at være helt og intakt. Ellers er strømsystemet væsentligt mere overskueligt end på italienere fra på den tid. Gearkassens synkronisering er noget helt for sig selv, nærmest ikke eksisterende, men det kan forbedres. Kommer man fra en japaner, føles det nok som at komme over i en traktor fra 50'erne. Til gengæld trækker den uden at klage i 5 (højeste gear) fra 40 km/t. Eneste tidspunkt jeg gearer ned er ved snævre overhalinger. Kardantrækket virker overbevisende godt og kræver ingen service ud over lidt ny olie ved 3-4 år. Forbruget ved kørsel svinger lidt. Ved kørsel i henhold til de danske love er 21-22 km/l med enkelt fører, og ved frisk kørsel og på langtur med tøsen bagpå kommer den ned omkring 18 km/l.
Moto Guzzi er italiensk lidenskab. Der skal nok tages lidt mere hånd om dem i hverdagen, men er man til gør-det-selv motorcykel, er det rigtigt simpelt at gå til, delene holder for evigt, alt er let at komme til og sidst men ikke mindst er medlemmerne af Moto Guzzi klub Danmark meget engagerede, og der er altid hjælp at hente. Delene er billige og alle sliddele er nemme at komme til.
844 ccm, 5 trins gearkasse
67 hk
0-100 km/t: tja... det bliver et skud. 4 sek
Topfart: 198 km/t uden kåbe, 210 målt på uret
forbremse: Dobbelt skive, bag: enkelt skive. Integralbremse i fodbremsen. Brembo bremser
Vægt: I min udrustning med fuldkåbe og med 3 tasker: ca 250 kg.
Åhh, ja. Husk lige lyden. Ikke så brutal som en HD, men mere ren i både tomgang og løb. Kombineret med de fantastiske køreegenskaber, der kendetegner italienske 2 hjulere, kan jeg kun sig: ”prøv det, prøv det”
En sådan maskine kan nok anskaffes for mellem 45-60.000 kr i '06 penge, selvfølgelig afhængig af stand.
med MC hilsen, christian Andersen

MC anm. hjælp

Anmeldelserne er lavet af brugere af DMCN, som gerne vil dele deres oplevelser med MC'en, med andre. Anmeldelserne er derfor ikke en egentlig professionel test/måling af maskinen, men brugerens eget indtryk, opnået gennem brug af/kørsel på maskinen, gennem en længere eller kortere periode.

 

 Nye anmeldelser

Enhver der er registreret på sitet, kan indsende et ubegrænset antal anmeldelser. Enhver kan gratis blive registreret her på sitet, med et selvvalgt brugernavn. Når man er logget ind, kommer der i menuen mulighed for at indsende anmeldelser (menupunktet "medlemsmuligheder").

Når du anmelder din egen motorcykel bedes du huske at få det hele med, idet det ikke er specielt informativt at læse at en ejer af en Yamazuda XGFR 3000 mener at det er en "Fed maskine, der kører fra alt & alle".

Opfat det, som om du skal sælge maskinen til en god ven, som du vil være ærlig overfor; fortæl om maskinens styrker og svagheder vedr. køreegenskaber, motor/teknik, vedligeholdelse, omkostninger o.s.v.
Husk også at angive oplysninger om egen højde/drøjde, hvis det har betydning for anmeldelsen.

Jeg har udformet anmeldelsesformularen, så den kan fungere som inspiration/huskeliste - prøv den!

 

Hvis du vil rette eller slette en anmeldelse, kræver det at du er oprindelig forfatter af den - altså at dit DMCN brugernavn er påført anmeldelsen. Hvis det er tilfældet vil der automatisk blive vist ikoner som giver dig mulighed for at redigere eller slette en anmeldelse.

 

Kommentarer

Hvis du har redaktionelle kommentarer, kan du kontakte redaktøren for MC anmeldelser.

Hvis du ønsker at stille uddybende spørgsmål til et produkt, skal du gøre dette i forumet.

I visse tilfælde kan du skrive direkte til anmelder, vha. "private beskeder". *

DMCN sponsor

S-tech er den venlige DMCN sponsor der gør det muligt for DMCN at leve

Login Form

RSS feeds

Forside

Anmeldelser

Forum

 

Enkeltside feeds kan tilgås via "RSS Feed" knappen øverst på siderne (er ved siden af bla. Facebook og Twitter knapperne)

Copyright information

Alt må frit refereres med angivelse af kilde.

Dybe links er en del af Internettets kultur, og derfor tilladt på DMCN. Mange andre sites tillader ikke dybe links, men vi gør.

Vi er ikke ansvarlige for brugerindsendte data såsom anmeldelser og forum indlæg.

Alle rettigheder reserveret.

Kontakt information

Som du også kan læse på siden "Om DMCN", styres DMCN af frivillige, benævnt redaktører. Hver redaktør har et eller flere ansvarsområder. Ønsker du at kontakte en af personerne bag DMCN, skal du derfor først vælge en af redaktørerne, og derefter kontakte ham.

Kontakt foregår udelukkende via kontakt formularen, som du finder i menuen her:
Om DMCN -> Kontakt en redaktør