350 style - 1998; 'basal motorcykel'

Generelt: Meget basal motorcykel som dækker daglig transport, samt en tur i det grønne i ny og næ. Har kræfter til at følge med anden normal trafik på landevejen, men kan på ingen måde sammenlignes med moderne motorcykler med hensyn til køreegenskaber, motorkraft eller driftsstabillitet.

Køreegenskaber: Basale.

Motor/Teknik: Gammeldages teknik, som udmærker sig ved at være let at repererer. Desværre er det også nødvendigt det meste af tiden.

Omkostninger: Små, men konstante. Reservedele er billige, men der er et konstant forbrug af dele, som man ikke forventer ved en motorcykel.

Gode råd: En motorcykel som er bygget til enkel daglig transport. Dens store problem er driftssikkerheden, hvilket medfører, at intervallerne imellem driftsstop er alt for korte. Problemerne er generelle, og kan ikke løses ved eftersyn, vedligeholdelse eller udbedring. Derefter flyttes problemet bare.

Såfremt denne motorcykel skal kunne anvendes til det den er bygget til, er det væsentlig at JAWA-fabrikken får forbedret driftssikkerheden generelt over hele maskinen. Elles kan den kun anbefales hvor en 45-knallert er et bedre alternativ.

Køreegenskaber kan forbedres med oversize bagdæk, hvilket giver en bedre indstyring i sving. Cyklen er generelt meget påvirket af forgaffelolien. Skift forgaffel ofte og gerne til en tykkere olie en foreskrevet, da det giver en fastere forgaffel og dermed bedre (for en jawa) køreegenskaber.

Få styr på oliedoseringen. Min erfaring er, at det er bedre med lidt for meget olie end lidt for lidt. Dette medfører et stort forbrug af nye tændrør, men betragt det som en driftsomkostning.

Af øvrige svagheder ud over oliedosering er, kobling, hjullejer (tætning), bremser (slæber), Tændrør (glødetal tilpasses årstid), og kronrørsleje.

Konklusion: En motorcykel til kort daglig transport. Har meget dårlig driftsstabilitet, selv fra ny. Hvis dette blev løst kunne den være et alternativ til en MZ. Men mit indtryk er, at MZ'en grundlæggende er bygget bedre. Præget af mange småfejl som opstår igen og igen. Såfremt stabiliteten blev øget, og den blev udstyret med et 5'te gear, kunne den anbefales. Ellers vil jeg fraråde maskinen og henvise til en MZ eller en meget brugt japansk cykel.

Motor:2 cyl 2 takt
Ydelse: 25 hk
Acc.: 0-100 km/t: ca 12 sek
Topfart: 120 km/t
Køling (luft/olie/vand): luft
Bremser (antal/type/størrelse):skive/tromle
Transmission (Kæde/Kardan/Rem):kæde
Vægt (tør):
Nypris: 25.000