D10 Bantam Supreme - 1967; 'Jeg er helt vild med den'

Generelt: 

Nu er denne anmeldelse nok egentligt ment som lidt af et kuriosum, da der næppe er mange af jer, der kunne finde på at købe sådan en mc! Men en mc er det, og den har da sine spændende sider.

En Bantam er en ganske lille motorcykel - på mange måder kan den sammenlignes med en knallert, dog har den lidt flere kubik og lidt flere hestekræfter. Og så ser den meget bedre ud : -)

Bantam er blevet produceret fra 1949 - 1973 (så vidt jeg husker). D10 hører hjemme i slutningen af 60'erne.

 

Jeg har købt den som et supplement til de gode, hverdags- og langturs-anvendelige motorcykler, hvor denneher kan bidrage med sjæl i en grad, som kun de gamle modeller kan. Idéen var egentligt at gå og nusse med den til vinter og derved bringe dens tilstand helt i top (hvor den dog næsten er allerede), men forholdene til dette er desværre for dårlige, hvor jeg bor, så nu er den til salg i stedet.

Køreegenskaber: 

Den er bestemt ikke nogen kurveæder, men den tager svingene omtrent som en knallert eller en trædecykel! Den er let og kører højst ca. 70 miles/time, så det er stort set aldrig nødvendigt at tage farten af i et sving.

Jeg har aldrig kørt på en mc, der larmede så meget som denne! Når den får fuld gas er der ikke nogen tvivl - samtlige øvrige trafikanter vender sig for at se, hvad der mon skete! Men den er helt original, så sådan skal det vel være. Efter et par timers kørsel når man dog hurtigt til den konklusion, at det nok er bedst at holde igen på gassen, når der er fodgængere lige ved siden af o.lign., så man ikke bringer motorcyklismens gode ry i fare.

Den trækker godt, men svagt, med sine 10 Hk, dens tre gear er lagt således an, at første udelukkende er til at starte i, andet er accelerationsgearet og tredie er en slags overgear, som man ikke skal forsøge sig med ved lave omdrejningstal.

Gearvælgeren sidder i højre side, og bremsen i venstre, hvilket man skal vænne sig til i dag, hvor de fleste jo er omvendt. Jeg føler det nu ikke som noget problem, og har aldrig "trådt forkert".

Bremserne er i øvrigt lant fra dagens standard, så det betaler sig at se frem og planlægge sin kørsel.

Maskinen ryster en del, så det er smart at planlægge sin tur med en del pauser. Men man føler virkeligt, at man har udrettet noget, når man holder ind efter måske 100 km.

Motor/Teknik: 

2-takter, kompression 8,65: 1

175 ccm

tre gear (findes i en 4-gears variant "Sport" el. "Sportsman" i USA)

Rumindhold af tanken er ca 8,5 liter (svarende til mindst 255 km!!)

Ingen reservetank

Ingen advarselslampe for lav benzinstand

Instrumentering omfatter kun speedometer og miles-tæller

Ingen startnøgle! I stedet en knap, der slår tænding til og fra.

Lys med to niveau'er: Næsten ingenting hhv. en anelse mere

Dødemandsknap kun på specialmodellen Bushman (en offroader specielt designet til det barske australske landskab)

Twinsæde! Og endda tilladt til to personer! Sædehøjde 78,7 cm.

Min er eftermonteret med blinklys, hvilket den ikke havde originalt - til gengæld er den en luksusudgave, der er leveret med elektrisk horn og hele to bakspejle!

Den er forsynet med et 6-volt batteri.

Omkostninger: 

Der skal blandes totakts-olie i benzinen, og så skal gearboksen af og til efterfyldes (som det er sædvane på de gamle englændere), men ellers ser det ud til at være småt med omkostninger.

Den kører mindst 30 km på en liter benzin - ved fuld gas : -)

Gode råd: 

Køb ikke sådan én som touringmaskine : -) Nej, helt seriøst, så kan den bruges til daglig kørsel på linie med en scooter el.lign., men en moderne scooter eller lille mc er på enhver måde mere moderne, robust og komfortabel.

Den er fantastisk flot, og en meget spændende lille sag, og jeg tror, den er ideel som restaureringsprojekt for en begynder, da dens konstruktion er relativt simpel og overskuelig, og resultatet kan blive næsten uendeligt smukt!

Jeg fandt på Internettet en beretning om en dame, der kørte Jorden rundt på en Bantam, så der var måske et projekt at gøre efter!

Lad være med at anstrenge dig for meget med at hilse på andre mc'ister, når du kører på sådan én - de færreste hilser tilbage : -(

Kør hen til den manuelle betjening ved Storebælt - systemet kan ikke genkende den som en mc, så du kommer bare til at vente på assistance, hvis du kører i en automatisk bane!

Konklusion: 

Jeg er helt vild med den, og har svært ved at skille mig af med den. I min lille mc-park er det dén, der først vækker folks opmærksomhed, og folk bliver som regel lidt skuffede, når de hører, at jeg vil sælge den (de synes, at jeg hellere skulle sælge de andre).

Den egner sig fortrinligt til en lejlighedsvis sjov og anderledes lille tur rundt på sogne- og landeveje, og den har også en stor appeal til folk i den store verden, der ynder at finde et gammelt vrag og sætte det i stand. Blot ikke herhjemme, hvor alting skal have så mange kubik som muligt, og hvor 2-takt er et fyord.

Ydelse: 

10 Hk ved 6000 o/m

Acc.: 0-100 km/t: 

Nogen tid...!

 

Topfart: 

Ca 70 miles (har haft den oppe på ca. 73 speedometer-miles!)

 

Køling (luft/olie/vand): 

Luft

 

Bremser (antal/type/størrelse): 

Tromle på begge hjul. Diameter 5,5". Meget beskeden bremsekraft.

 

Transmission (Kæde/Kardan/Rem): 

Kæde

 

Vægt (tør): 

97,5 kg (heraf motor/gearkasse uden karburator 23 kg).

 

Nypris: 

Har tilsyneladende aldrig kunnet få's i Danmark fra ny.