Støvler: Frank Thomas Aqua

Frank Thomas Aqua støvlen er min første mc støvle, så mit sammenligningsgrundlag er lille, men her er alligevel mine erfaringer.

Aqua støvlen er en form for sport-touring støvle, slank i opbygningen og med en rimelig tynd sål, ikke voldsomt isoleret, men 100% vandtæt.


Den åbnes vha. en lynlås der er dækket af en flap i hele støvlens højde, der lukkes med velcro.

Det positive er at den passer mig godt, med beskyttelse over tæer, ankel og hæl. Den er helt vind- og vandtæt.

Det negative er at lynlåsen har tendens til at fange kunstlæderet bagved, så man tilsidst får gnavet et hul eller som jeg får hevet tappen af lynlåsen.

Det er dog mest et spørgsmål om teknik at lukke lynlåsen problemfrit og det er som sagt mine første støvler.
Efter 3½ sæson viser alderen sig, i form af at de er knap så vandtætte og sålen, især på venstrefoden, er meget slidt.
De er dog fuldt kørbare og det er kun i større regnbyger at vandet trænger igennem, heldigvis i begrænsede mængder.

Så på trods at det tager 1 linje at beskrive det positive og 4 linjer til det negative, så har jeg været temmelig tilfreds med dem indtil nu.

Karakter: 4 ud af 5 (godt produkt)