Jakke: Frank Thomas Sub-Zero Aqua

Lad mig starte med at sige at det er modellen fra 2002 da den formentlig ser anderledes ud i dag.

Som navnet antyder er det en jakke der skulle kunne bruges stort set hele året og det er da også mit indtryk, dog med et enkelt forbehold ang. den udtagelige termovest.


Først en gennemgang af jakken; Jakken er en halvlang model, med beskyttelse i albuer og skuldre, udtagelig termovest, lynlås (måske til sammenkobling med bukser, men jeg er ikke sikker da den er lidt sært konstrueret), stropper om ærmer og om livet til tilspænding, og potentielt rum til rygbeskytter (potentielt fordi jakken leveres med memoryfoam i rummet og jeg har ikke set et skjold der passede direkte i).

Det er min første jakke som jeg i dag efter 3½ sæson stadig kører med.

Det positive er at den er helt vind- og vandtæt, brugbar i ydersæsonen og rimelig behagelig at have på.

Det negative er at den udtagelige termovest netop kun er en vest, dvs. den dækker ikke armene, så når det er så koldt at vesten sidder i jakken, så skal man stadig have en langærmet trøje på for at modstå kulden.

Desuden er jakken meget åben i halsen, så en halsvarmer af en art er klart at foretrække.
Efter 3½ sæson er ærmerne også en lille bitte smule utætte lige hvor armen bukker, men jeg har heller ikke plejet jakken med imprægnering eller andet.

Generelt er jeg tilfreds med den, men hvis jeg en dag skulle have en ny, blev det nok en Rukka der kan lynes sammen med mine Rukka bukser (desværre er Rukka temmelig dyrt, så jeg har ikke travlt med at skifte).

 

Karakter: 3 ud af 5 (Rimeligt produkt)